ud om 9/11.
SÅDAN indledes videooptagelsen (t.h.) af de fremmødte forfatteres præsentation af bogen 9/11 & American Empire – Intellectuals Speak Out.
Seancen løb af stabelen den 24. september 2006 i Berkeley, Californien - og bogpræsentationen var arrangeret af Bonnie Faulkner fra tv-stationen KPFA.
Tilstedeværende:
David Ray Griffin og Peter Dale Scott, redaktører for bogen ”9/11 and American Empire: Intellectuals Speak Out”.
DAVID RAY GRIFFIN
Professor Of Philosophy
and Theology, Emeritus
Claremont Graduate University
PETER DALE SCOTT
Tidligere canadisk diplomat
Professor of English, Emeriyus
U.C. Berkeley
RAY McGOVERN, host
Army officer
CIA analytiker I 27 år
Pensioneret
PETER PHILLIPS
Professor of Sociology
Sonoma State University
Director of Project Censored
KEVIN RYAN
Certified Quality Engineer
Underwriters Laboratories (UL)
Division Manager
--
Prelude by Matthew Owens
Performing his original cello
Requiem for the 9/11 victims
And for the victims throughout
The world of the U.S. government’s response to 9/11.
Introduktion af:
Bonnie Faulkner
Producer af programmet“Guns and Butter”, KPFA.
Bonnie Faulkner: Velkommen allesammen, mit navn er Bonnie Faulkner og jeg producerer et show på KPFA Radio kaldet ”Guns and Butter”.Jeg er meget glad for at se så mange venlige ansigter her i dag. Vi vil starte med Matthew Owens, som vi fremføre sit rekviem, der er et musikstykke skrevet til alle 9/11-ofrene og til alle ofre i hele alle ofre i hele verden, ofre for de fortsatte aktioner fra Bush Administrationen. Vil de tilstedeværende være venlige at skænke ofrene 1 minuts tavshed – bortset fra Matthew Owens.
(Matthew Owens spiller på cello sit rekviem til alle ofrene.)
Bonnie Faulkner: For næsten 5 år siden i et meget tidligt interview på ”Guns and Butter” økonomi-professor Michel Chossudovsky fra University of Ottowa – han sagde til mig: ”Det er ikke nok at være imod krig. Alle er imod krig. Vi må eksponere den store løgn, som krigen er baseret på. Og denne store løgn er den politiske beretning vedrørende den 11. september 2001". Han fortsatte i mange udsendelser af ”Guns and Butter” for at dokumentere, at al Qaeda er et instrument i amerikansk udenrigspolitik og at 9/11 er det største bedrag i USA’s historie.
(Applaus)
Bonnie Faulkner: Et andet og nyere interview jeg lavede, var med Dr. Steven Jones, fysik-professor ved Brigham Young University. Og som har et kapitel i bogen 9/11 and American Empire – Intellectuals Speak Out. Der er en underskriftindsamling på Dr. Peter Dale Scott’s hjemmeside, www.PeterDaleScott.net , som støtter ham. Og jeg opmuntrer enhver til at støtte ham.
- 9/11 var ikke kun den største og mindst undersøgte mordsag I USA’s historie. Måske også det største fupnummer med ekstremt skæbnesvangre konsekvenser for den menneskelige civilisation i det hele taget. Hvis den uddannede del af samfundet ikke kan anerkende denne problemstilling, risikerer den at forblive ”akademisk” i terminologiens værste betydning.
David Ray Griffin |
Jeg vil gerne præsentere værten for denne aftens program. Han er en CIA-veteran med 27 års erfaring som efterretningsanalytiker og medlem af ’Veterans Intelligence’. Denne organisations første bestræbelse var en ’samme-dag-kritik’ af secretary of state Colin Powell tale til UN (FN) den 5. februar 2003. Han var CIA’s daglige kontaktperson til 7 forskellige præsidenter. Vær venlig at tage godt imod Mr. Ray McGovern.
(Applaus)
Mr. Ray McGovern: Mange tak. Kan I høre mig? (mikrofon-tjek, red.). Tak fordi I er kommet, det er meget opmuntrende. I sandhed meget opmuntrende. Jeg tænkte over, hvad jeg ville sige som en professionel efterretningsagent. Og jeg tror, jeg vil lægge ud med, hvordan vi evaluerer information. Det har meget at gøre med kilderne. Hvorvidt de har adgang til dér, hvor det sker. Hvorvidt de har en specifik dagsorden. Hvorvidt deres navn er Chalaby (en morsomhed, der grines, red.).
Sammenligninger er uheldige. Når vi sammenligner de fremmødte denne aften med Dick Cheney on andre, er det virkelig uheldigt. … … Jeg tror det vil være en god ting at holde sig for øje, hvad der skete efter 9/11 – og hvad skete der med det følsomme emne, nemlig en undersøgelse af, hvad der skete den 11. september 2001. I husker måske, at Dick Cheney var imod det. Han sagde ”Hey, der er en krig i gang, lad os koncentrere os om krigen, i stedet for at bruge vores energi på den slags.” Så gik der et par måneder og det blev hedt for ham. Han måtte igangsætte en undersøgelse. Men han valgte sit gud-barn, en fyr ved navn Porter Goss til at lede undersøgelsen. … …
Det første, der skete var, at han cirka brugte 4-5 måneder på at lede efter en direktør. Det virkede som om arbejdet skulle presses igennem i en fart. Endelig fandt man én, og hvem viste det sig at være? Well, det viste sig at være en god person fra starten, Eleanor Hill, som havde været ’inspector general’ i Pentagon. Og hun tog fat. Og det første, der skete var, at der var en lækage fra en ’NSA Intercept’, der talte om følsomme emner. Og øjeblikkeligt ringede Dick Cheney til sin gud-søn Porter Goss og sagde: ”Dette kan ikke passe, vi er nødt til at undersøge dette! Jeg vil have dig til at ringe til Ascroft, så det kan drøftes med FBI, så FBI kan finde ud af, hvem fra Kongressen eller Senatet, som lod oplysninger slippe ud. Så for første gang i mine 27 års ansættelse lod regeringen FBI foretage løgnedetektortests (polygraph tests) på medlemmr af Kongressen, Senatet og Repræsentanternes Hus – og Porter Goss indvilligede i dette. Herved opstod en helt ny undersøgelseskommission.
Jeg husker i september 2002, da den første afsluttende høring, som blev vist på TV. Jeg husker Eleanor Hill, som rejste sig op foran alle og sagde: ”Jeg vil lige gøre det fuldstændigt klart her, at vi har IKKE været i stand til at aflægge en fuldstændig rapport. Vore forhandlinger med Det Hvide Hus startede fra den tidlige morgenstund, denne morgen, og vi fejlede (opnåede ikke accept, red.) og måtte slå os til tåls. Noget måtte udelades/forties i rapporten – også uanset, at det allerede var kendt i offentligheden.” Familierne til 9/11-ofrene var oprørte. Disse familier lagde så meget pres på Bush Administrationen for at få nedsat en 9/11-kommission til en fuldkommen undersøgelse af hændelserne den 11. september 2001. Og denne kommission (9/11-Kommissionen, red.) skulle i første omgang efter Bush’s eget ønske ledes af ingen ringere end Henry Kissinger (Ray McGovern udtaler navnet med Kissengers kendte accent, red.). Give us a break! Men Kissengers (Kissenger er i øvrigt medlem af Bilderberg, red.) fortid var belastet, så ham blev det ikke.
|
Og så blev guvernør Kean (Thomas H. Kean) forslået. Og Kean gjorde et dyd ud af sin uvidenhed om, hvad, der foregik i Washington. Kean sagde, at han ikke vidste, hvad der skete i Washington. Han sagde: ”Det ville være fint, for jeg har ingen erfaring fra Washington.” Kean blev spurgt, om ikke han hellere skulle opholde sig i Washington, i hele undersøgelsesperioden, mens kommissionsarbejdet stod på. Hvortil Kean svarede: ”Nej, nej, jeg er rektor for et universitet, jeg vil komme herned én gang om ugen. Og så vil jeg se, hvad jeg kan gøre.” Senere beklagede Kean sig og sagde, at det tog han en halv dag at komme til Det Hvide Hus for at få mine og igen en halv dag at komme fra Det Hvide Hus på grund af sikkerhedsforanstaltninger. Alt han havde behøvet at gøre var blot at bede om en politimand til at lette adgangen. Det var lidt forbløffende, hvorledes Kean greb tingene an.
Hamilton – os, der er lidt gråsprængte (Ray McGovern peger på sine tinninger, red.) husker, at der var ham, der kaldtes ”The Fixer” i UN-Contra Affæren. Det var ham, der sørgede for at ingen kom til skade mere end højest nødvendigt, selv om det var en meget blodig affære.
Sammensætningen af 9/11-Kommissionen var umiddelbart tilforladelig. Alle så ud som jeg (McGovern anlægger skæmtende en humoristisk selvglad mine til more for publikum, red.). På nær en enkelt kvinde. De var alle enten advokater eller politikere. Ikke at jeg har spor imod advokater, men det forekom ikke just at være ret repræsentativt for de mennesker, der døde den 11. september 2001. Og det anfægtede jeg dengang, og det anfægter jeg i dag. Også måden valgte Zelikow til leder.
Så det undrer lidt, at visse emner gik tabt i denne undersøgelse. Jeg havde i sidste mulighed fornøjelsen af at møde transport-minister Norman Mineta. Han havde holdt et foredrag på Georgetown University, hvor ohså jeg holdt foredrag.
Da han bar færdig, sagde jeg til mig selv: ”Jeg må virkelig gå ned og hilse på ham og stille nogle spørgsmål!” Og det gjorde jeg. Politikere er meget interessante. Jeg sagde: ”Secretary Mineta, du kunne virkelig hjælpe os her ved at fortælle os, hvorfor dit vidneudsagn blev udeladt i 9/11 Kommissions-rapporten. Ikke nok med det. Hvem er i øvrigt den unde mand, der hele tiden kom ind og talte til vicepræsident Dick Cheney om at flyet var 15 miles væk, 10 miles væk etc.? Det var virkelig bizart.” Mineta sagde, at han ikke vidste, hvem den unge mand bar. Jeg spurgte han: ”Ville det ikke være interessant at vide, hvem den unge mand var?
Altså den unge mand, som kom ind og spurgte vicepræsidenten: ”Gælder ordren stadig?”
Dick Cheney: ”Ja!”
Den unge mand: ”Gælder ordren stadig?”
Dick Cheney: ”Ja!”
Den unge mand: ”Gælder ordren stadig?”
Dick Cheney (denne gang irriteret): ”Ja! Har jeg måske sagt andet?”
Og i det samme ramte et fly, eller hvad det nu var, Pentagon.
Mineta kunne ikke svare på min spørgsmål om, hvem den unge mand va i de 10 minutter vi talte sammen efter foredraget.
Det er et udsøgt privilegium for mig at stå her i nærvær af disse mennesker, som har ofret deres ’livsblod’ for at studere, hvad der skete den 11. september 2001 og jeg har ikke andet end den højeste respekt for dem. Og jeg vil nu gerne præsentere dem for jer: David Ray Griffin! (David Ray Griffin træder ind på podiet)
(Applaus og bifald – publikum rejser sig respektfuldt op)
Peter Dale Scott! (Peter Dale Scott træder ind på podiet)
Og Kevin! (Kevin Ryan træder ind på podiet)
Og Peter Phillips (Peter Phillips trænder ind på podiet)
(Applaus)
Og nu vil jeg gerne specielt introducere David Ray Griffin, som vil starte med sin præsentation:
David Ray Griffin: Godaften. Jeg vil benytte min taletid til at diskutere formålet med vores bog. Et tofoldigt formål, som er reflekteret i titel og undertitel. Lad mig begynde med undertitlen, ”Intellectuals Speak Out” (Intellektuelle taler ud). De af os, som afviser den officielle teori, er viden om blevet kaldt ’konspirationsteoretikere’.
Og selvfølgelig er vi det.
- En konspiration er simpelthen når to eller flere personer konspirerer om at gøre noget ulovligt. Den officielle teori siger, at disse mennesker var Osama bin Laden og 19 arabiske muslimer. Og sikke en konspirationsteori denne officielle historie er.
David Ray Griffin |
Men det er ligeledes de, der forsvarer den officielle teori.
En konspiration er simpelthen når to eller flere personer konspirerer om at gøre noget ulovligt.
Den officielle teori siger, at disse mennesker var Osama bin Laden og 19 arabiske muslimer. Og sikke en konspirationsteori denne officielle historie er.
Den antyder, at disse 19 mænd besejrede det dyreste og mest sofistikerede forsvarssystem i historien. Og da de lagde 3 World Trade Center bygninger ned, overvandt de adskillige af fysikkens love.
(Applaus og latter fra publikum).
Så vore synspunkter kan ikke afvises blot ved at sige at vi er konspitationsteoretikere.
Der må være noget andet ved os, som gør os værd at afvise som konspirationsteoretikere i mainstream medierne.
Dette ’noget’ giver sig ofte udslag i, at vi refereres til som værende ’konspiurationsteoretikere på internettet’.
(Latter fra publikum).
Pointen i dette udsagn er, at vi tilsyneladende er mennesker, som ikke kan få noget offentliggjort på de traditionelle måder.
(Latter fra publikum).
Men selvfølgelig har mange af os allerede fået det. Vores bevægelse har produceret dusinvis af bøger. Så måske – og med dette in mente – kommer de frem og siger, hvad de har ment hele tiden. De kalder os ’9/11-konspirations-tosser’ (9/11 conspiracy nuts).
Dette er den fulde titel på Alexander Cockburn’s artikel weekenden før fem-års dagen for 9/11 i CounterPunch (http://www.counterpunch.org/cockburn11282006.html)– og med en beskåret version i The Nation Magazine.
Termen er også set anvendt af andre journalister.
Endnu en anden journalist, som formentlig forsøger at forklare ”hvorfor vi er tosser” siger, at vore teorier er dybt irrationelle og uvidenskabelige.
Det er her, vores bog kommer ind. Disse kritikere kan – i det mindste over for læsere, som ikke har læst mine bøger – slippe af sted med at kalde mig ”en irrationel uvidenskabelig tosse”. Ikke desto mindre er jeg teolog.
(Latter fra publikum).
En anden tvivler af den officielle teori er Don McMurtry, emeritus professor i filosofi ved The University of Delf og medlem af The Royal Society of Canada.
Jeg antager han ved langt mere om ’rules of resoning’ end de skribenter, der kalder vores bevægelse irrationel.
En anden tvivler er Daniele Ganser, som er seniorforsker på Institut for Strategiske Studier ved universitetet i Zürich.
Endnu en anden er Ola Tunander, som har udgivet 11 bøger om militære strategier og geo-politik – og er research-professor ved det internationale Peace Research Institut i Oslo. Vore tilhængere inkluderer også Professor Dr. Steven E. Jones, der er professor i fysik ved Brighan Young University.
(Applaus)
Jones og Kevin Ryan, som er blandt os i aften, ved med sikkerhed (applaus) ved med sikkerhed meget mere om videnskabelige metoder, end kritikere, som kalder de intellektuelle ledere af vores bevægelse uvidenskabelige.
Vores bog kan derfor ikke afskrives som et produkt af konspirationsteoretikere, hvis denne term er anvendt som betydende irrationelle uvidenskabelige tosser.
Vores bog forsøger også at overvinde en anden karikatur af vor 9/11-bevægelse. Og det er, at bevægelsen udelukkende består af venstreorienterede. Dr. Steven Jones er en mormon. Og mormoner er ikke generelt kendt for deres venstreorienterede politiske synspunkter.
En anden tilhænger af 9/11-sandheds-bevægelsen er Karen Kwiatkowski, som som er den tidligere oberst-løjtnant i The US AIR Force. Hun har også en PhD fra Catholic University of America – og skriver afhandlinger ud fra et frihedselskende synspunkt.
En anden frihedselskende tilhænger af 9/11-sandheds-bevægelsen er Morgan Reynolds, som var cheføkonom i arbejds-ministeriet (Dept. Of Labour) i den første valgperiode under Bush/Cheney-Administrationen.
Det faktum, at mange tro konservative tilhører 9/11-sandheds-bevægelsen, er også illustreret af to mennesker, som i øvrigt har støttet og sagt god for vores bog. Én af disse er Catherine Austin Fitts (applaus), som var assisterende sekretær under den første præsident Bush.
En anden anbefaling af vores bog er skrevet af Paul Craig Roberts, som var assisterende sekretær for bogholderiet under Reagan Administrationen.
Så vidt og meget for en bogs undertitel.
Lad os nu gå over til bogens titel, ”9/11 An American Empire” (9/11 – et amerikansk imperium)
Jeg vil introducere denne titel ved at citere bogens anmelder, Paul Craig Roberts, som skrev:
”Dette er den vigtigste bog i vor tid. Anerkendte nationale og internationale videnskabsfolk og forskere præsenterer massive beviser på, at 9/11 Kommissions-Rapporten (9/11 Commission Report) er et svindelnummer. Og at angrebene den 11. september 2001 blev manipuleret til at tjene en skjult dagsorden om at opnå overherredømmet i Mellemøsten.”
Man kan måske friestes til at betragte Robert’s udtalelse om, at dette er den vigtigste bog i vor tid som overdrevet.
Men lad os tænke over det. Hvis vores udtalelse om, at 9/11 var et ’Inside Job’ er sandt, betyder dette, at påstanden om, at USA blev angrebet af arabiske muslimer er en løgn. Det betyder, at den såkaldte Krig Mod Terror er et svindelnummer og at terriristerne er inden for vor egen regering.
Det betyder, at ikke kun angrebet på Irak, men også angrebet på Afghanistan var fuldstændig uden retfærdiggørelse.
Det betyder derfor, at alle de mennesker, som er døde i de to lande som et resultat af vores invasion – langt over hundredetusinde mennesker – er blevet dræbt på grundlag af en løgn. Det betyder, at Bush/Cheney-administrationen, som dagligt beskriver ledere af andre lande som onde, selv er skyldige i højforræderi, massemord af egne indbyggere samt massemordere af afghanere of irakere.
(Kæmpe applaus)
- Hvis 9/11 var et ’inside job’, betyder det, at alle post-9/11 restriktionerne mod amerikaneres frihed og alle indskrænkningerne af vores privatliv er ’retfærdiggjort’ på grundlag af en løgn..
David Ray Griffin |
Hvis 9/11 var et ’inside job’, betyder det, at alle post-9/11 restriktionerne mod amerikaneres frihed og alle indskrænkningerne af vores privatliv er ’retfærdiggjort’ på grundlag af en løgn.
Hvis 9/11 var orkestreret af Cush/Cheney-administrationen og Pentagon for at udvide det det amerikanske imperium – som i forvejen var det mest udviddede imperium, som verden nogensinde har kendt, hvilket Ronald Steel observerede allerede i 1967 og neo-con Charles Krauthammer igen bekræftede i 2002 ved at sige: ”Vi er verdens mest ubesejrede overmænd”
Hvis 9/11 var orkestreret for at udvide dette allerede enorme imperium, så behøver i amerikanere at spørge os selv, om vi fortsat ønsker at støtte dette imperielle projekt ved fortsat at bruge flere penge på militær end alle andre lande i verden til sammen gør.
Så hvis vores bog – ved at demonstrere, at 9/11-bevægelsen er ledet af intellektuelle, der baserer deres konklusioner på beviser og underbygget argumentation, er i stand til at overbevise det amerikanske folk om, at 9/11 i sandhed var et inside job, orkestreret til at øge militær udvidelse og give regeringen et cart blanc til at udøve fantasien om at have det første altomfattende imperium i historien – hvis vores bog har potentialet til at gøre dette – hvilken bog kunne så blive kaldt ”mere vigtig”?
(Kæmpe applaus)
Men har vores bog potentialet til at overbevise befolkningen om denne uheldige udvikling?
Mit eget indlæg i bogen, som er en forkortet version af min forelæsning ”9/11 and the American Empire”, som jeg gav i Madison i 2005, giver adskillige typer af beviser på, at 9/11 MÅ have været et ’inside job’.
En del af disse beviser består i, at militæret prøver at bevise, hvorfor de fejlede i at opsnappe de kaprede passagerfly, har nu givet os 3 forskellige historier.
Når en mistænkt i en retssag gør det, antager vi, at han lyver for at dække over habs skyld.
For eksempel: Lad os antage, at en bank er røvet i en landsby og politiet mistænker Charlie Smith. De banker på hans dør og siger: Charlie! Hvor var du lørdag aften?
Charlie siger: ”Oh, jeg var i biografen”
Politiet: ”Nej Charlie. Biografen i byen har været lukket hele ugen.”
”Åh, det er også rigtigt, jeg var hos min kæreste!”
Politiet: ”Nej Charlie, vi tjekkede hende og hun var hjemme hos sin mand.”
(Stor latter i salen)
Og Charlie siger nu: ”Oh, det er rigtigt, jeg blev hjemme og læste min Bibel den aften!”
(Latter i salen)
Sandsynligvis vil politiet ikke tro ham. Men vi har en tilsvarende situation med militæret.
De sagde først, at de ikke opsnappede et eneste passagerfly før Pentagon blev ramt.
Med andre ord: De stoppede ikke de første tre fly – for de forsøgte ikke.
Ikke desto mindre er det sandheden, en uacceptabel sandhed.
De fortalte fluks en historie nummer to. Og det var, at de vitterligt forsøgte at opsnappe de kaprede fly, men nåede frem for send, idet FAA havde været utilregneligt langsomme i at informere militæret om disse flykapringer.
Ikke desto mindre – tidlige medlemmer af 9/11-truth-bevægelsen gjorde deres matematik. Og de beviste, at selv om FAA skulle have været for langsom – som militæret hævdede – ville militæret stadig have haft tid nok til at opsnappe de kaprede fly. Det lignede en bevidst udeladelse. Og ligeså 9/11-Kommissions-Rapporten i 2004.
Vi fik en tredje historie, ifølge hvilken FAA efter at have været sent ude med at rapportere kapringen af det første passagerfly – og de ikke engang meddelte militæret om de andre tre passagerfly indtil efter de var forulykket. Militærets nye svar var derfor. At de ikke opsnappede flyene, fordi ”de læste deres bibler” (ironisk, red.), jeg mener, fordi de ikke vidste noget om flykapringen.
Hvorom alting er, denne nye historie er fuldstændig usandsynlig af mange grunde.
En af grundene er, at historien indeholder åbenbare løgne. Et par af dem har jeg skildret i mit indlæg.
En anden grund er, at historien maler et billede af visse inkompetencer den dag, som ligger ud over det sandsynlige.
Et andet skisma er, at hvis den nye historie er sand, så må historien, som militæret har fortalt de seneste tre år være falsk.
Hvis militæret løj dengang ved at fortælle en historie, som delvist fik dem af knagen, hvorfor skulle vi så tro dem nu, hvor de fortæller os en historie, der får dem fuldstændig af knagen?
En anden begrundelse, jeg giver for at kunne konkludere, at 9/11 var et ’inside job’, er, at den officielle 9/11-historie vedrørende angrebet på Pentagon er absurd.
Ifølge denne forklaring skulle Hani Hanjour, som dårligt kunne flyve en lillebitte Cessna, have udøvet et ”C” med en Boeing 757, som selv en ekspert-pilot ikke kunne have gjort efter. Der var tale om en 270 graders nedadgående spiral med det for øje, at flyve vandret ind i Pentagon’s vestfløj i tilnærmelsesvis jord-højde. Alt dette uden at beskadige Pentagon's græsplæne.
Et andet problem med denne historie er, at hvis disse muslimske flykaprere var geniale nok til at snyde USA’s forsvarssystem, så ville de have vidst, at vestfløjen var det dårligste sted ar påflyve. For det første, var vestfløjen blevet forstærket, hvilket forårsagede mindre ødelæggelse end hvis et fly havde ramt et hvilkent som helst andet sted på Pentagon.
Mere vigtigt – Secretary of Defence (forsvarsministeren) og alle de ansatte, som disse terrorister angiveligt ville have ønsket at dræbe, var alle sikrede og beskyttede i østfløjen, så langt væk fra vestfløjen, som muligt.
Hvorfor ville en al Qaeda terrorist lave en kompliceret fly-manøvre for at ramme vestfløjen, når han let og ubesværet kunne have smadret flyet ned i taget til østfløjen? Noget, som måske endda Hani Hanjour kunne have gjort.
Endnu et problem er den omstændighed, at (som indikeret af både fotografer og øjenvidner) var der ikke var spor tegn få, at Pentagon skulle være ramt af et stort passagerfly.
En af øjenvidnerne var Karen Kwiatkowski. I hendes kapitel i voresa bog skriver hun:
”Der manglede et flyvrag på den relativt urørte græsplæne foran Pentagon. Der var ingen tegn på Pentagon at et større passagerfly skulle have ramt.”
Hvor om alting er. Den stærkeste grund til at fastholde, at 9/11 var et inside job, er nok det faktum, at den officielle historie om World Trade Center’s kollaps, er umulig.
Ifølge denne historie skyldtes kollapset påflyvningen og den herved opståede brand.
En grund til at konkludere, at dette er umuligt er ganske enkelt det faktum, at brand eller at brand plus ødelæggelse forårsaget af andet end præ-placeret sprængstof – aldrig før har forårsaget den totale kollaps af et stålramme-højhus eller stålramme-skyskraber. Selv ikke i tilfælde, hvor branden har været meget mere omfattende, meget varmere og meget længerevarende.
Alle lignende kollapser har været forårsaget af sprængstoffer. Så den naturlige antagelse - den videnskabelige antagelse – vil også være, at disse kollapser ligeledes var forårsaget af sprængstof.
Dertil kommer, at der er adskillige karakteristika, der kun kan forklares ved en brug af kraftfuldt sprængstof.
Kapitlet af fysiker Steven Jones i vores bog beskriver mange af sådanne karakteristika.
For det første var der under alle tre bygninger smeltet metal, som forblev varmt i mange uger efter angrebene.
En hydro-carbon ildebrand (fossil ildebramd) kan allerhøjest nå en temperatur på 700 °F. Stål begynder ikke engang at smelte før 2800 °F.
Desuden fandt man et stykke stål, der delvist var smeltet.
For at smelte stål (som det stykke, der var fundet, var smeltet, red.) behøves en temperatur på over 5100 °F.
En tredje faktor: Disse bygninger kom lige ned (symmetrisk, red.). Selvfølgelig begyndte tårnet med at eksplodere ud til siderne. Men da dét var ovre, kom det lige ned (symmetrisk, red.). Bygning 7 kom totalt og pænt lige ned.
Det betyder, at der var tale om symmetriske kollapser.
For at dette kan forekomme, er det nødvendigt, at alle stålsøjlerne kollapser simultant. Og i World Trade Center’s Bygning 7 var der 81 stålsøjler. Og i Twin Towers var der 283 søjler.
Så den officielle historie vil have os til at tro, at disse tilfældigt spredte og forskellige brande i Twin Towers fik alle 283 stålsøjler til at gå i stykker simultant.
Dertil kommer, at bygningerne kom ned i tilnærmelsesvist frit falds hastighed. Hvilket betyder, at de øverste etager faldt ned, som om, der ingen modstand var under dem. Dette tilsidesætter en af de mest elementære love i fysikken, Newton’s 3. Lov (=the Law of Conservation of Momentum).
Hvad mere er. I tårnene var der vandrette udkastninger af aluminium og endda stål. Det blev horisontalt skudt 500 feet ud til siderne.
Ifølge den officielle historie er den eneste energi gravitations-energi (tyngdekraftens energi), men det er jo vertikal (lodret) energi. Hvordan forklares så disse horisontale (vandrette) udkastninger?
Endvidere var der dusinvis af vidneudsagn fra brandmænd, mediciere, journalister o.s.v., som sagde, at de hørte mange mange kraftfulde eksplosioner i bygningerne.
Den officielle historie kan ikke forklare et eneste af alle disse forhold.
Men samtlige forhold kan let forklares ved, at præ-placeret sprængstof var anvendt i bygningerne.
Så på trods af, hvad regeringens talsmænd og mainstream medierne journalister siger, kan KUN den alternative konspirationsteori forsvares på et videnskabeligt grundlag.
Det er de, der er tilhængere af den officielle teori, der irrationelle og uvidenskabelige.
(Applaus i salen)
Jeg må fremhæve, af kun en del af vores bog beskriver, at 9/11 var et Inside Job (falsk flag operation). Samme opmærksom er givet 9/11’s strategiske betydning for den nuværende fase af amerikansk imperialisme af Richard Falk, John Mcmurtry, Peter Phillips, Ola Tunander, Morgan Reynolds og jeg. Alt sammen karakteriseret af falskhed, The Global Domination Project.
Mange tak for jeres tid og opmærksomhed.
(Applaus)
Ray McGovern: Mange tak. Et par hurtige spørgsmå. USA’s præsident har en position, der gør, at alle ved, hvor han er. ’Han har altid et fly nummer to at gå ind i’. Folkene fra Secret Service er dem, som skal sige: Lad og komme af sted i sikkerhed i en fart.
Og alligevel sidder præsidenten (på en skole i Florida for åben skræm i live TV, red.) og læser en børnebog (My Pet Goat). EN af mine venner var sikkerhedsagent i Ronald Reagan’s Secret Service. Og jeg spurgte ham: Jerry! Hvad får du ud af dét? Og Jerry sagde, Well, Secret Service (i klasseværelse, red.) måtte have fået af vide, at præsidenten ikke var i nogen fare. Måske flyet er løbet tørt for brandstof eller noget i den retning.
Hvad får du ud af, at præsidenten blev siddende for åben skærm og læste videre i børnebogen My Pet Goat, mens hele verden vidste, hvor han var. Han tænkte ikke på egen sikkerhed.
(Applaus)
David Ray Griffin: Tak. Dette er et af de mange beviser på præsidentens adfærd. Men jeg tror, at det vægtigste beviser for, at 9/11 ikke alene var et inside job (En falsk flag operation, red.), men at ledelsen af Secret Service måtte vide, hvem, der havde kommandoen over flyene. For ellers var det et tegn på, at de ikke tog opgaven med at passe på præsidenten seriøst. Sikkerhedsfolkene ville selv være blevet dræbt, hvis et større kapret passagerfly smadrede ned i skolen. Og hvis 9/11 har et overraskelsesangreb, havde al grund til at frygte dette. For på dette tidspunkt vidste de ifølge den officielle historie, at USA var under angreb af terrorister, som gik efter mål af høj værdi. Der ville ikke være noget mål af højere værdi end præsidenten af USA. Og alligevel forholdt Secret Service sig passivt. Der var dog en fyr, der sagde ”lad os fordufte”, da World Trade Center’s tårn nr. 2 var ramt. Ingen forlod klasserummet, men blev på skolen i yderligere 30 minutter, hvor han fortsat var på tv. Han udsendt i realiteten derved et signal via tv om, at ”Hej folkens, jeg er stadig her og I har stadig chancen for at få ram på mig”.
Så det er et MEGET stærkt bevis på, at 9/11 ikke var et overraskelsesangreb.
Jeg ved, at 9/11 Kommissionen stillede Sercet Service spørgsmålet: ”Hvorfor skyndte I jer ikke at løbe ud af skolen med præsidenten og få ham i sikkerhed?” Hertil svarede Secret Service: ”Vi mente ikke, der var nødvendigt at løbe ud af klasseværelset med ham”. Som om iscenesættelse var mere vigtigt end præsidentens liv…
Og ingen stillede det indlysende spørgsmål: ”Var der et sted imellem at løbe ud af klasseværelset med præsidenden og at lade ham sidde i klasseværelset i endnu 30 minutter?”
(Latter)
Ray McGovern: Og til et af de mere alvorlige notater. Transportminister Secretary Mineta sagde til mig, at der var 6 eller 7 passagerfly, hvis lokalisering, der ikke var styr på – og det skriger på en forklaring. En anden ting, jeg gerne vil spørge dig om, er det forhold, at at detektiver fra FBI var i stand til at opspore Mohammed Atta’s pas – det kan man kun fascineres ved. Hvad mener du om den bedrift?
David Ray Griffin: Der var så mange forbløffende ting den dag. Efter after at Pentagon var ramt, var alle i absolut chok. Den mest beskyttede bygning i verden. Og dog. Disse terrorister fløj noget ind i den. Alligevel havde FBI agenterne åndsnærværelsen til at løbe direkte over til den nærliggende tankstation og konfiskere de videoer, der ville have vist, hvad det var, der ramte Pentagon. Så der skete mange forbløffende ting den dag.
(David Ray Griffin forlader talerstol under applaus)
Ray McGovern: Det er nu mit privilegium at introducere jer for Kevin Ryan.
(Applaus)
Ray McGovern: Kevin arbejdede for Underwriters Laboratories, hvor han begyndte at stille uvelkomne spørgsmål. Kevin Ryan blev fyret få dage efter at han havde stillet spørgsmål ved regeringens udlægning af Tvillingetårnenes fald.
Nu er Kevin ikke længere devision manager for Underwriters Laboratories. Men han har meget at sige om sine indtryk af, hvad der skete. Giv Kevin Ryan en velkomst.
(Applaus)
Kevin Ryan: Tak. Tak for muligheden for at være her i dag. Det er en ære at være med i et så distingveret selskab og at tale et så fint sted som Berkeley.
Jeg vil gerne fortælle jer en lille smule om, hvordan jeg kom til at skrive et lille kapitel i en bog med titlen ”9/11 American Empire – Intellectuals Speak Out”.
Og så vil jeg gerne bruge nogle få minutter på at blive véd med at ’tale ud’.
(Latter i salen efterfulgt af applaus)
Jeg er tidligere manager på Underwriters Laboratories, også kendt som UL.
For cirka 3 år siden, da jeg stod for UL’s ”Water Testing Devision” begyndte jeg at stille spørgsmål om UL’s involvering i udøvelse af brandsikrings-test i stål-komponenter anvendt i World Trade Center’s bygninger.
Jeg begyndte at stille disse spørgsmål af adskillige årsager.
For det første. UL’s CEO (direktør) havde umiddelbart efter 9/11 mundtligt kommenteret, at UL havde certificeret stålet, der var anvendt i World Trade Center’s tårne.
For det andet stod det klart for mig, at vor regering havde løjet for os om grundene til at gå i krig i Irak.
For det tredje var der et alternativ og tilsyneladende mere sandsynlig forklaring på, hvordan World Trade Center var kollapset. Og der var beviser, som understøtter denne alternative forklaring.
Og endelig var det meste af stålet, der havde kunnet hjælpe med at afsløre, hvad der skete, fragtet væk til genbrug på ureglementeret vis.
Med kendskab til alt dette skrev jeg til UL’s CEO (direktør) Loring Knoblauch ultimo 2003 og bad ham bekræfte testen at det brandsikrede stål.
Loring Knoblauch skrev tilbage og med en c.c. til adskillige top-managers i UL. Og han bekræftede, at World Trade Center’s stål var testet af UL. Han skrev også, at det var testet for 40 år siden, før nogen af os arbejdede der. Men det var klart, at Knoblauch havde fået informationer om vores afdelings involvering.
Han skrev: ”Vi testede stålet og det klarede fint brandtesten.”
Han skrev også: ”Vi testede også hed hensyn til New York’s regulativer og stålet bestod denne test.”
Lad mig gøre opmærksom på, at jeg har disse udtalelser på skrift. Det samme har min advokat.
UL ved selvfølgelig dette, for de har mindst lige så mange skrevne informationer selv.
Det gælder også manager Thomas Chapin, kemikeren, der administrerer brandbeskyttelsesenheden i UL.
Thomas svarede ligeså på mit brev, dog lidt mindre direkte. Han indledte med at gøre det klart, at UL ikke certificere strukturstål. Han tilføjede, at UL tester stål-fabrikationer for brandsikkerhed.
Hans pointe var, at stål-fabrikationer er testet. … …. …. ….(46:05)
Chapin sagde: ”Vi tester ikke bildøren, vi tester hele bilen!”
Chapin sagde, at UL ikke havde testet gulvene. Det viser, at han prøvede at flytte min opmærksomhed til den dengang primære hypotese for kollapset.
Det omtalte ”gulvkollaps”, også kendt som ”pandekage-teorien”.
Men hans svar prøvede også at antyde, at UL-direktøren skulle have ret og at UL faktisk havde gennemført alle tests… … …
(47:00)
Loring Knoblauch og Chapin bad mig vente på NIST-rapporten. De sagde, at UL var midt i en undersøgelse, og at svaret ville komme frem.
I august 2004 lavde UL ganske vist tests på modeller af World Trade Center, som en del af NIST-undersøgelsen. Men overraskende fejlede gulvmodellerne ikke i testen – på trods af, at de var blevet udsat for højere temperaturer i længere tid end tilfældet var den 11. september.
Det forekom mig dengang at være klart, at de, som skulle prøve at forklare den officielle historie ville få det vanskeligt derved.
To måneder senere i oktober 2004 udgav NIST hvad der skulle være den endelige rapport, som allerede var over tiden.
Denne rapport inkluderede UL’s ”gulv-models-test” sammen med nogle testresultater, som ville være endnu sværere at forklare.
Der var andre test-resultater fra NIST’s egen metalgruppe ledet af Frank Gayle, som viste, at stål-prøverne, der var indsamlet i den specifikke brandzone, havde nået temperaturer på højest 500 °F – hvilket er alt for lavt til at blødgøre stål.
Konklusionen fra NIST’s rapport forklarede ikke disse resultater, men viste sig at ignorere dem til fordel for en sløset computermodel, der foreslog, at store mængder at stål i bygningerne var svækket.
Efter at have set kladden til denne rapport besluttede jeg mig for at skrive direkte til Frank Gayle i NIST for en redegørelse. Skønt jeg forventede et negativt svar fra UL og NIST, følte jeg, at informationerne i denne rapport var kritisk for fremtiden og for alle mennesker i hele verden.
Brevet, jeg skrev til Frank Gayle, var respektfuldt og professionelt og indeholdt informationer, som ikke burde have været overraskende for nogen.
Det faktum, at flybrændstoffet opbrændte på blot få minutter og at gulvene ikke kunne kollapse og at ståltemperaturerne var for lave, blev ignoreret af medierne og regeringen.
Det eneste, som kunne være overraskende i det brev, jeg skrev, var den information, som UL’s undersøgere allerede skulle have delt med os alle – nemlig det faktum, at de havde testet World Trade Center’s stålkonstruktioner for brandsikkerhed.
Da mit brev blev offentlig kendt, reagerede UL meget grimt.
De begyndte med at fyre mig.
(Latter i salen)
Så udtalte de, at der intet bevis var for, at noget firma nogensinde havde testet stålet i World Trade Center’s tårne.
De sagde ikke, at deres direktør (CEO, Chief Executive Officer) havde uret. De indrømmede ikke, at de havde været involveret. De sagde bare, at der ikke fandtes beviser!
De har tilmed sidenhen anvendt den skamfulde ’stål-mod-stål teori’ (?). Men nu er det på tide, at vi modtager utvetydige forklaringer på det fra UL. Vi har brug for, at de taler sandt om de ting, der er blevet af vital betydning for vores samfund og dets fremtid.
Spørgsmålet er, om UL på nogen som helst måde har været med til at teste stål af nogen som helst slags i relation til konstruktionen af World Trade Center’s tårne.
Producerede UL – eller producerede UL ikke – nogen som helst brandsikkerhedsdata og tests vedrørende World Trade Center’s tårne.
Hvis ikke de havde produceret brandsikkerhedsdata, hvordan kan det så være, at UL’s direktør i årevis gav udtryk for, at det var sket og uden at nogen som helst korrigerede ham?
Hvis de havde produceret sådanne brandsikkerhedsdata, hvordan kan det så være, at de havde hemmeligholdt informationerne for offentligheden? – Og hvorfor havde de løjet om det for os?
I tiden efter, at jeg var blevet fyret for at stille spørgsmål ved NIST-rapporten, har jeg haft mulighed for at gå rapporten efter i sømmene.
Selvfølgelig har jeg måttet vente den tid, der gik fra rapportens kladde til rapportens endelige udgivelse. Og det tog endnu et år.
Da de endelig alligevel begyndte at tale, undgik de at komme ind på emnet brandsikkerheds-tests. Deres rapport bruger mange sider på at fortælle om gulv-modulerne. Men de ignorerede alt andet og behovet for at understøtte det.
Ved mediepræsentationen I 2005 hævdede de, at disse dokumenter var forsvundet (sic!).
I deres undersøgelse startede NIST med præ-determinerede konklusioner og forsøgte så på at understørre disse forudindtagede konklusioner.
Et eksempel bedraget i deres tests er noget de klader ”overventilation”. Altså noget med at tvinge oxygen til branden i computer-modellen for at skabe beviser for højere temperaturer.
Et andet eksempel på bedraget var tilførsel af dobbel gulv-vægt i computer-modellen under UL’s gulv-model-test.
På trods af disse og andre manipulationer i NIST’s tests blev der ikke undersøgt for en ren brandbaseret kollaps.
Vi kan være sikre på, at hvis det var muligt at bevise, at disse bygninger kollapsede på grund af flypåflyvning og den deraf resulterede brand, ville NIST have fundet dette bevis og have fremstillet det meget klart for os alle.
Og vigtigere – der ville ikke have været behov for adskillige typer af undersøgelser – eller for en til stadighed ændret forklaring.
Og skønt de ikke kan levere et bevis, har dette ikke animeret NIST til at fremkomme med alternativer ikke-brand-baserede hypoteser.
I stedet skabte NIST en computer-model, som de indledningsvist fodrede med hvad de kaldte ”realistiske parameter”. Derefter erstattede de disse parametre med mere alvorlige parametre indtil de fik nogle få computer-svar, der – som de sagde – ”skulle anvendes til sammenligning af hændelser”.
NIST’s sidste computer-baserede tests er fuldstændig falske, da de modsiger kendte facts om bygningerne og forhindrer opstilling af et realistisk senario.
En del mennesker – inklusie mig selv – har brugt tid på at gøre opmærksom på disse facts i en rapport publiceret på ”Online Journal of the 9/11 Studies”.
Man kan hente mange flere detaljer om falskhederne i NIST-rapporten der.
Bemærk venligst, at hvis I køber bogen, så vil I også i bogen finde et ’paper’ af Steven Jones, som ligeledes er offentliggjort på www.journalof911studies.com
Han blev for nyligt tvunget til at fjerne sit ’paper’ fra Brigham Young University’s website. Derfor er det ikke overraskende, at NIST på det semeste har modtaget umådeligt mange forespørgsler vedrørende deres rapport. Og det er ikke overraskende, at alle disse spørgsmål vil føre til, at folk i det mindste overvejer den hypotese, som NIST undgik for enhver pris:
Sprængstof-hypotesen.
(Applaus i salen)
NIST har for nyligt frigivet et set svar til Hyppigt Stillede Spørgsmål (FAQ).
Et hyppigt stillet spørgsmål til NIST er ganske enkelt dette:
”Hvorfor overvejede NIST ikke sprængstof-hypotesen?
NIST’s svar indledes med at følge mediernes måde at beskrive det på. F.eks. ”Bygningsingeniører deltog i undersøgelserne” eller ”10.000 sider”. NIST indleder med den samme slags populistiske fremstillinger som medierne ved ay sige, at det var en ekstrem grundig undersøgelse. Og så fortæller de os om antallet af eksperter, som var involveret i projektet. Antallet af dokumenter, som blev gennemgået. Og antallet af interviewede personer.
Men de besvarer ikke spørgsmålet. Hvilket også kan fremgår af deres arkiv-præsentation. NIST end ikke overvejer, om der kunne være anvendt sprængstof til nedrivning af bygningerne.
I dag ynder de at sige, at i retrospekt var demolering ikke en fornuftig hypotese, idet kollapset synes at begynde i toppen af bygningen og nedefter i modsætning til konventionelle bygnings-demoleringer.
Men hvis objektive videnskabsfolk aldrig ville overveje en hypotese ganske enkelt fordi der ikke fandtes historiske data til understøttelse af hypotesen, ville videnskabelige forespørgsler have ringe betydning.
På spørgsmålet udtalte NIST også, at de ikke fandt nogle beviser for, at der havde været eksplosioner under kollapsstedet. Men denne udtalelse kan kun fremsættes, hvis store mængder af beviser oversees – inklusive adskillige videneudsagn. Og enhver advokat kan fortælle os, at øjenvidner helt bestemt er bevismateriale i sig selv.
En anden af NIST’s hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) relaterer sig direkte til bevismaterialet for eksplosioner op til 30 etager under kollapsstedet. Spørgsmålet bliver afvist. NIST kalder det man ser for røg-pust (”pufs of gas”) og siger, at disse røg-pust blev fremkaldt af et lufttryk, som opstod, imens hver etage faldt ned på etagen under (sic!). Denne forklaring ville måske synes svagt begrundet, hvis NIST ikke til sidst havde opgivet ”pandekage-teorien” og det samme sæt svar.
Det var Shyam Sunder, der i marts 2005 hævdede, at selv efter UL’s gulvtest, at ”pandekagende” gulve var årsag til disse udslyngninger af bygningsmaterialer. Noget, som er beskrevet i Popular Mechanics artikel ”Pancaking Floors”.
Men NIST indrømmer nu åbent, at gulvene ikke kunne have kollapset og at ”pandekage-teorien” er offïcielt så vel som eksperimentielt død.
(Applaus fra salen)
Så hvad var årsagen til luftkompressionen (under kollapsstedet), hvis der alligevel ikke var tale om, at gulvene ”pandekagede”. Svaret er svært at forestille sig. Hvordan kunne luft kompresses over et 4000 m² område og så kun komme ud et lille sted ad gangen i siden af bygningen, som blev det udskudt af en kanon?
Den hævdede kompression må således have været både horisontal og vertikal samt rettet i alle retninger og ikke kun i udskydningens retning.
Som ved de fleste af NIST’s svar, giver denne forklaring ikke megen fornuft.
Jeg vil slutte mit indlæg ved at fokusere på et af de spørgsmål, som NIST tit får.
Spørgsmålet om UL’s involvering i at teste World Trace Center’s stålmoduler. Dette spørgsmål er kritisk nu, fordi NIST’s seneste studier fokuserer på eventuelle fejl i stålmoduler. Men uheldigvis kan NIST stadig ikke give et klart svar.
Til forskel fra FEMA, hvis World Trade Center rapport, som fastslog, at UL’s test-data er en større reference vedrørende arkitekters og ingeniørers overvejelser for at opnå en bransikret bygning med brandsikkert materiale.
NIST’s svar på UL-spørgsmålet falder igen tilbage til deres ”stål-versus-stål”-forklaring, som med andre ord kun er en ’ord-leg’.
De misrepræsenterer også mine udtalelser ved at medtage en test-varighed af 6 timer og ved at sige, at der ikke var en 6 timers test-varighed.
Trods al denne udenomssnak vil jeg fortsætte med at presse på med mine kritiske spørgsmål:
Hvordan kan NIST vide, hvor lang tid denne test varede eller ikke varede, hvis det viste sig, at dokumenterne manglede?
(Applaus og latter fra salen)
Interviewede de Loring Knoblauch eller nogen anden fra UL?
Det synes, at vi har en ret til at vide det.
Men som med de manglende dokumenter, er der ingen beviser på, at UL og NIST er interesserede i at afsløre sandheden.
Tak.
(Applaus fra salen)
Ray McGovern til Kevin Ryan: Måske du kan besvare dette absurde spørgsmål, jeg har. Du var jo chefen for The Water Testing Devision.
Kevin Ryan: Det er rigtigt.
Ray McGovern til Kevin Ryan: Og hvis denne forespørgsel har at gøre med brandsikkerhed – det er nok et tegn på min uviden på dette område – men hvordan er du i stad til at overføre din ekspertise til denne specifikke kombination af forskellige omstændigheder?
Kevin Ryan: Det er et godt spørgsmål. Mange vil sige, at det burde være en kemiker, som forestod brandsikkerheden. Og det er jeg helt enig i. Og hvorfor var det så ikke ham? Måske tjente han for meget til at beskæftige sig med dette. Måske han var bange. Mange mennesker er bange.
(Applaus fra salen)
Mange mennesker siger, at der er behov for at spørge bygningsingeniører. Og hvis vi forsøgte at genopføre bygningerne, ville dette også være sandt. Men vi prøver på at finde en forklaring på nogle meget usædvanlige beviser på nogle meget uventede hændelser. Disse hændelser inkluderer en stor del kemi-kendskab og det er en god grund til, at det er en kemiker, der leder brandsikkerheds-afdeling (Fire Protection Devision). Der er tale om forskellige kemiske hændelser, som f.eks smeltede pytter af metal. Hertil kommer laborie-tests, som jeg rejste spørgsmål om. Og jeg var leder af et laboratorium, som lavede forskellige typer prøver samt testede efter nationale standarder.
Så hovedsageligt skyldes min involvering nok, at jeg blev givet nogle informationer. Meget klare informationer, som siden er blevet nægtet – hvilket desværre gør min historie lidt større.
Men jeg antager, at jeg har tilstrækkeligt med videnskabelig baggrung til at stille spørgsmål ved beviserne vi har på hånden.
(Applaus fra salen)
Ray McGovern til Kevin Ryan: Tak. Lad mig stille dig endnu et spørgsmål. Jeg forestiller mig disse lyssky computermodeller, som du beskriverdem - og disse lyssky folk, der har andre prioriteter. Men jeg er interesseret i at høre om det menneskelige aspekt i det: Det må være lettere at se dig selv i spejlet om morgenen, men hvordan har du det med at have mistet dit job ved at gøre som du gjorde?
Kevin Ryan: Well, jeg har det ikke godt med at blive fyret, men jeg ved, jeg gjorde det rigtige, og ..(afbrudt af applaus fra salen).
(Stor applaus fra salen)
Jeg tror, at mange professorer, som i dag er under angreb, overvejer, om du nu også skal fortsætte og risikere alt eller om de skal tie stille. Scholars For Truth er under angreb. Med tiden vil folk erkende, at det ikke altid er nogen god ide at holde mund. Jeg hådet der besvarer dit spørgsmål.
Ray McGovern til Kevin Ryan: Mange tak Kevin.
(Kevin Ryan overlader talerstolen til Ray McGovern)
Ray McGovern: Det er nu mit privilegium at introducere jeg for en person, som mange af jer kender, Peter Dale Scott, medredaktør på bogen ”9/11 American Empire – Intellectuals Speak Out”
Til jer, som ikke kender Peter (Peter Dale Scott), skal oplyses, at han er Professor Emeritus i Engelsk på University of California, Berkeley; Tidligere canadisk diplomat og selvfølgelig medredaktør på den bog, vi fejrer i aften. Peter!
Peter Dale Scott: Mange tak og tak til alle for at være her. I aften vil jeg tale om at bruge 9/11 Kommissions-Rapporten som bevis. Bevis på hvad der bliver undertrykt. Vi kan bruge den på den måde, fordi nogle dele af rapporten er præcise og pålidelige og denne bindestreg af pålidelighed hjælper med til at finde andre dele af rapporten, som er vildledende og i nogle få men afgørende vigtige steder dødsens forkerte.
Disse relevante udeladelser og bedrag burde opfattes som ledetråde til det, som bliver holdt nede og som ledetråde til hvor den gemte sandhed ligger.
Så jeg skal tale om rapportens lejlighedsvise modstandsdygtighed over for sandheden.
Lad mig give en let analogi fra Warren Rapporten.
Warren Rapporten havde mange ting korrekt. Men den minimerede også forbindelsen mellem Jack Ruby og organiseret kriminalitet. Så for mange af os er det faktisk en ledetråd, at Jack Ruby var forbryderrelateret og at dette var vigtigt.
Komiteen, der skrev Warren Rapporten, fejlede på mange områder, men de bekræftede i overflod Jack Ruby’s kriminelle relationer.
Vi finder lignende sympromatisk modstand i 9/11 Kommissions Rapporten.
Og hér er et let eksempel. Identiteten af de formodede flykaprere.
FBI havde uddelt en liste over 18 af de 19 flykaprere kl.10:00 den 11, september.
Det er før Flight 93 havde ramt jorden.
(Latter fra salen)
Inden for to uger, var identiteten af mindst 6 af flykaprerne uafklaret. Folk med de samme navne og historie i nogle tilfælde med de samme fotografier, dukkede op i arabiske lande, hvor de protesterede over at være i live.
(Latter fra salen)
Og som svar på disse protester erkendte FBI’s Robert Mueller, at disse personers identitet var tvivlsom. Men der var ingen tvivl i 9/11-Kommissions-Rapporten - De antog bare, at de 19 flykaprere var de samme, som man havde sagt fra starten.
Tag World Trade Center’s Bygning 7. Det er helt klart et område med stor tvivl. Rapportens konklusion nævner overhovedet ikke denne bygning.
Og alligevel har 9/11 Kommissionens chairman (formand) Kean Hamilton i sin bog ”Without Presidence” samvittighed til efter rapportens udgivelse at skrive, og jeg citerer:
”De, der tror på konspirationsteorier, må nu fuldt ud tro på deres fantasi. Deres teorier er ikke engang blevet modbevist af faktum!
Med andre ord: De forsøger at dække over, at der var dækket over noget.
Og det tredje, som jeg vil tale om i det følgende, er den amerikanske regerings intime og fortsættende forbindelse til al Qaeda og 9/11’s chef-rænkesmed (Osama bin Laden, red.)
(Applaus fra salen)
I vores bog, som jeg redigerede sammen med David Ray Griffin, skrev jeg om Ali Mohamed, en nær allieret af Osama bin Laden og Osama bin Laden’s mentor Ayman al-Zawahiri.
Det er nu generelt indrømmet, at Ali Mohamed arbejdede for FBI, CIA og US Special Forces. 9/11-Kommissions-Rapporten nævnede ham og sagde, at rænkesmederiet var ”ledet af Ali Muhqmmed”. Dét er rapportens eneste reference til ham – selv om det ikke var alt, hvad de hørte.
Patrick Fitzgerald, den amerikanske statsadvokat, som forhandlede en tilståelse fra Ali Mohamed, sagde dette i sit vidne-udsagn til kommissionen:
Ali Mohamed trænede det meste at al Qaeda’s topledelse, inklusive Bin Laden og Zawahiri og det meste af al Qaeda’s toptrænere. Han trænede persere, som senere udførte 1993 World Trade Center bombningen. Fra 1994 har han ret, men så siger han: Fra 1994 til hans arrestation i 1998 levede han som en amerikansk statsborger i Californien og ansøgte om ansættelser som en FBI-oversætter.
Patrick Fitzgerald kendte Ali Mohamed godt. I 1994 kaldte han sig kontraspion i en New York retssag og alligevel tillod Patrick Fitzgerald ham at gå fri.
Det var fordi, og som Patrick Fitzgerald vidste, at Ali Mohamed allerede var en FBI-meddeler fra mindst 1993 og måske endda 1989. Plus perioden fra 1994 til hans arrestation i 1998 på hvilket tidspunkt 9/11-plottet allerede var godt på vej og hvor Mohamed rejste i pendulfart mellem Californien, Afghanistan, Kenya, Somalia og mindst et dusin andre lande.
Som jeg siger i vores bog: I 1993 var Ali Mohamed blevet tilbageholdt af af The Royal Canadian Mounted Police i Canada i selskab med en al Qaeda terrorist. Mohamed bad straks politiet om lov til at ringe til USA. Og dette telefonopkald sikrede hans frigivelse. Det er blevet fortalt, at FBI løslod Ali Mohamed. Dette satte Ali i stand til, at rejse videre til Kenya og tage billeder af den amerikanske ambassade – og personligt aflevere dem til Bin Laden til brug for ambassade-bombningen.
For en måned siden var der en National Geographic special-reportage om Ali Mohamed. Vi kan opfatte … …. …. Jeg så ikke udsendelsen. Men her er, hvad tv-kritikere sagde om indholdet:
”Ali Mohamed manipulerede FBI, CIA og US Army på vegne af Osama bin Laden.
(Latter fra salen)
Mohamed trænede terrorister i at kapre passagerfly, bombe bygninger og lave attentater. Det meste af denne tid var Mohamed en operatør for CIA, FBI samt et medlem for US Army. Mohamed dukkede op på FBI overlevelsesfotos i 1989, hvor han trænede radikale muslimer, som ville forberede sig på et attentat mod den jødiske militant Meir Kahane og detonere en lastbils-bombe ved World Trade Center.
Han ikke kun undgik en arrestation – han opnåede også at blive en FBI-meddeler, mens han skrev det meste af al Qaeda’s terrorist-manual - og hjælpe med at planlægge angreb på amerikanske soldater i Somalia og amerikanske ambassader i afrika.
At Mohamed trænede al Qaeda i at kapre fly og skrev al Qaeda’s terrorist manual, er nu bekræftet i en ny bog af Lawrence Wright, som …
Lad mig gentage: En af al Qaeda’s toptrænere i terrorisme og i, hvorledes man kaprer et passagerfly i samarbejde mad FBI, CIA og hæren.
Og tilmed var dette tv-show sendt lige før årsdagen for 9/11 endnu et cover-up. Udsendelsen nedtonede f.eks. Ali Mohamed’s fængsling i Canada og FBI’s anmodning om løsladelse af Ali Mohamed.
Ifølge Peter Lance, der er programredaktør for udsendelsen, nedtonede udsendelsen mange andre sensationelle facts.
Her er et nøgleeksempel: At Fitzgerald og hans FBI-pendant i Bin-Laden-task-force, John Cloonan, kort tid efter 9/11 skulle have erfaret, at Ali Mohamed kendte til alt (”every twist and turn”) i 9/11-sammensværgelsen.
Og her er nogle flere citater fra Lance: ”Inden for få dage efter 9/11 hastede Cloonan hjem fra Yemen og interviewede Ali under vidnebeskyttelse og krævede at få kendskab til sammensværgelsens detaljer”
”På dette tidspunkt havde Ali have skrevet alt ned inklusive detaljer om, hvorledes han rådgav flykaprerne i, hvorledes man smuglede hobbyknive om bord på et passagerfly – og hvor i flyet man burde sidde for at opnå størst effekt.”
Hvis disse seneste afsløringer er Ali Mohamed er sande, SÅ:
- var en hovedplanlægger af 9/11-sammensværgelsen og træner af 9/11-flykapringen meddeler for FBI.
- Denne operatør stod bag alle angrebene inden for USA: Den første World Trade Center bombning, the New York Landmarks Plot og til sidst 9/11. Så vel som angreb mod amerikanske statsborgere i Somalia og Kenya.
Og alligevel fik Ali Mohamed i 4 år lov til at bevæge sig ud og ind i landet som en ukrænket konspirator.
Og så fik han – til forskel fra sine elever – lov til at (? 01:15:39).
Indtil dato er han sikkert ikke dømt for nogen som helst forbrydelse. Og han nyder formentligt godt af en status som beskyttet vidne.
Peter Lance’s udtalte, at Fitzgerald havde beviser FØR 1998 til at forbinde Ali Mohamed med bombningen af den amerikanske ambassade i Kenya. Men Fitzgerald gjorde INGENTING ved det.
Havde Fitzgerald mon lignende avancerede oplysninger om Ali Mohamed før 11. september angrebet? Og var dette tilfældet, lod Fitzgerald det igen så bare ske?
Skeptikere har brug for masser af bevismateriale for at forsikre sig om, at dette ikke var tilfældet.
Som et første trin skulle alle amerikanske myndigheder udlevere den komplette journal-samling vedrørende Ali Mohamed, som angiveligt skulle have planlagt 9/11-flykabringen ned til mindste detalje. Jeg håber alle vil insistere op dette.
I aå fald vil kun et grundigt forhør af Fitzgerald tilfredsstille dem, der beskylder medlemmer af den amerikanske regering for at assistere ved udførelsen af 9/11 eller alternativt at fejle i at forebygge 9/11-hændelserne.
Og hvad ved så 9/11-kommissionen om denne skandaløse situation?
Jeg mistænker dem for at have vidst mere end de lod os vide.
Er det blot et tilfælde, at den person, som de udvalgte til at skrive the Staff Report om 9/11-sammensværgelsen samt til at stå for de relevante interviews, var en mand, som har sin interesse i at forebygge, at samdheden om Ali Mohamed kommer ud.
Denne person var Dietrich Snell, som har været Fitzgerald’s kollega på samme dommerkontor i New Yorks’s sydlige distrikt og rådgiver i retssagen vedrørende bogen Bojinka Airline Plot, som handlingsmæssigt var en forløber for 9/11.
Og ud af de 9 mennesker, der var på holdet, som skrev det hele ned for offentligheden havde alle undtagen én arbejdet for den amerikanske regering. Og alle undtagen to havde arbejdet for justitsministeriet eller FBI.
Med andre ord: De undersøgte dem selv for at skrive en rapport, som rensede dem selv.
Hav det in mente, at hvad jeg indtil nu har sagt, drejer sig om en regerings/Mohamed-forbindelse og cover-up, som strækker sig mindst tilbage til 1990 – lang tid før Bush/Cheney-administrationen.
Men ’9/11-Staff-Reports’ gjorde hvad der var muligt for at sløre dette.
9/11-Rapporten, som var baseret på disse ’Staff-Reports’, nævnede Mahmoud Abuhalima og Mohamed Salame – to medsammensværgende af Rahmsi Rusef ved den forste World Trade Center bombning i 1993. Den nævner ikke, at disse to mænd havde modtaget undervisning/træning fra Ali Mohamed – heller ikke selv om Fitzgerald refererede til dette i sit vidneudsagn. Ejheller nævner den, at havde det ikke været for et politi og FBI-cover-up, som i 1999 beskyttede Mohamed ville Abu-Halima og Salami sikkert have været i fængsel på tidspunktet for bombningen af World Trade Center for deres involvering i mordet på Mayar Kahan udført af Ali Mohamed’s elever tre år tidligere.
Før vi forlader emnet Ali Mohamed vil jeg nævne, at om en dag eller to vil jeg have denne tekst (foredraget, red.) lagt ud med fodnoter på min hjemmeside www.PeterDaleScott.net
Jeg inviterer jer til at læse det. Og hvis det overbeviser jer, så vær venlig, at klikke på ’US / Ali Mohamed Story’
(Applaus fra salen)
Hvis jeg havde tid i dag, ville jeg have skrevet om andre nøgleemner, og undersøgt, om disse nøglemner er beskrevede i 9/11-kommissionsrapporten. I så fald om de beskrevne nøgleemner er overensstemmende med relevante fakta.
Centralt for disse og for min kommende bog om 9/11, ”The Road to 9/11”, vil have været rapportens svaghed vedrørende de vigtige vidneudsagn for 9/11-Kommissionen, som udfordrer vicepræsident Dick Cheney’s eget udsagn om hans adfærd den 11. september 2001. Og i særdeleshed Cheney’s ”Stand-down”-ordrer.
Der var vigtige vidneudsagn, som modsagde både Cheney of rapporten selv.
Vidneudsagn fra to personer indenfor i Det Hvide Hus, Norman Mineta og Richard Clark. Vidneudsagn, som rapporten skamløst of systematisk undlod at berøre.
Men jeg betragter skandalen med Ali Mohamed’s tolererede terrorisme som værende et stadigt mere fundamentalt problem og fortsættende problem, som behøver et mere seriøst middel, end blot at stemme en demokrat ind i Det Hvide Hus.
(Applaus fra salen)
Som det skete i fortidens efterretningsfiaskoer, blev vore efterretningstjenester styrkede efter 9/11-Kommissions Rapporten, idet deres budgetter blev sat i vejret. Det er på tide at konfrontere virkeligheden og erkende, at disse efterretningstjenester har deres eget sponsorat til finansiering af terroristaktiviteter, hvilket har tilført den størst tænkelige trussel mod vor nationale sikkerhed.
(Applaus fra salen)
Ray McGovern henvendt til Peter Dale Scott: Tak Peter, mange tak. Jeg håber, at når vi skal rekonstruere vor centrale efterretningstjeneste – at du så vil skrive dit navn som chef-analytiker.
Peter Dane Scott til Ray McGovern: Tak (griner)
Ray McGovern henvendt til Peter Dale Scott: Dette var mit levebrød (”bread and Butter”) i 27 år. At få facts på bordet og at forbinde disse facts – både store og små. Det er en heltegerning Peter og jeg må komplimentere dit engagement.
(Applaus fra salen)
Jeg tror, at gennemsnitsamerikaneren sikkert vil spørge: Hvor får du fat i alle de oplysninger?
Peter Dane Scott: Well, gud ske tak og lov for internettet. Jeg var ikke nogen internet-fan, før jeg var kommet til Thailand. Så nogle af jer ved, tilbragte jeg halvdelen af året i perioden 2002-2005 i Thailand. Og jeg kunne ikke medbringe hele mit bibliotek, så jeg var tvunget til at bruge internettet. Jeg lærte, hvorledes man googler effektivt og fandt sjældent mig selv besøge biblioteket – undtagen når jeg skulle læse officielle forklaringer i bøger, som jeg ikke længere tror på. Så alle af jer (de tilstedeværende i salen) ville kunne gøre, hvad jeg gjorde. Selv havde jeg så det fortrin, at jeg havde arbejdet 4 år i den canadiske regering. Jeg lærte i disse 4 år ikke at tro regeringer.
(Applaus fra salen)
Ray McGovern henvendt til Peter Dale Scott: Tak Peter. Endnu et spørgsmål. I min egen tid i CIA husker jeg tydeligt inkompetencen (i regeringskredse). Hvordan har du oplevet det, som du er stødt på i dine undersøgelser af 9/11?
Peter Dane Scott: Et faktum jeg er sikker på er, at der har foregået et cover-up. Jeg tror ikke nødvendigvis det skyldes ikke så meget inkompetence som de manglende evner til at organisere et meget stor system som den amerikanske regering.
Hvorfor fik Fitzgerald ikke sat Ali Mohamed i fængsel? Jeg mistænker ham for at have bagtanker. Fitzgerald brugte Ali Mohamed som et vidne i retssagen om bombningen af den amerikanske ambassade i Kenya (the Kenya-Bombing-Trial). Og Fitzgerald havde nok ikke været i stand til at smide nogen som helst i fængsel, hvis ikke han havde haft Ali Mohamed. Så vi har at gøre med en masse mennesker, der fokuserer på de forkerte ting, og ingen fokuserer på de rigtige ting.
Jeg tror det forklarer en masse af det hele, men jeg tror ikke, det forklarer alt. For som Berkeley-folkene (publikum) her ved, så har jeg fokuseret på alt, hvad regeringen har gjort galt lige siden Vietnam-Krigen. Og det er mere end blot lejlighedsvis inkompetence her og der. De tager om ”krigens tåge” (fog of war) og det var en faktor den 11. september 2001. Det er ikke en fuldkommen faktor til forklaring af, hvad der skete – og vi er nødt til at finde ud af, hvad sandheden var. Det er mit budskab. Tak.
(Applaus fra salen)
Ray McGovern henvendt til publikum i salen: Og nu vil jeg byde velkommen til Peter Phillips, som nogle af jer kender.
(Applaus fra salen)
Han er professor i sociologi … Og måske lige så relevant. Direktør for ”Project Censored”
(Applaus fra salen)
Peter Phillips: Den 11. september 2001 blev en stor og indtrængende forbrydelse begået over for det amerikanske folk. Talen om denne forbrydelse går ud over dagen selv.
9/11 blev brugt som retfærdiggørelse for vedvarende krige, suspendering af 'habeus corpus' (ret til at vide, hvorfor du bliver sat i fængsel), brutal tortur, ’embeded media live’ (direkte tv-transmission fra felten/krigszonen) og regeringens spionage af amerikanske statsborgere. 9/11 var dermed det første skrit i realiseringen af de neo-konservatives drøm om opnåelse af total dominans over verden.
- 9/11 blev brugt som retfærdiggørelse for vedvarende krige, suspendering af 'habeus corpus', brutal tortur, ’embeded media live’ og regeringens spionage af amerikanske statsborgere. 9/11 var dermed det første skrit i realiseringen af de neo-konservatives drøm om opnåelse af total dominans over verden.
Peter Phillips |
(Applaus fra salen)
9/11-Truth’s intellektuelle udfordrer de fundamentale rødder til de neo-konservatives store løgn ved at stille spørgsmål ved regeringens egen 9/11-rapport (9/11-Commission Report).
Folk i 9/11-Truth bevægelsen er ikke altid enige. Med billederne af skaderne på Pentagon den 11. september 2001 synes for et fornuftigt tænkende menneske at vise noget, som er langt mindre end det. en Boeing 757 kan forårsage.
Filmen med kollapset af Bygning 7 (wtc7) viser den totale tilintetgørelse på 6,6 sekunder, som svarer til frit-falds-hastighed. Aldrig er en stålbygning faldt ned alene på grund af ild. Og da slet ikke fået 24 stål-kerne-søjler til at kollapse symmetrisk, så hele bygningen kommer ned i sit eget fodspor.
(Applaus fra salen)
Dertil kommer advarslerne om 9/11 (”pre-9/11-warnings”); Put-Options, pengesporet til Atta (”The money Trail to Atta”); Pentagon-generaler, som afbestilte deres flybilletter dagen før; forbindelserne til Saudi Araberne; den hurtige fly-retræte af Bin Laden Familien fra USA; de 20 minutters forsinkelse af Bush på en skole i Florida; medierne, der leder efter links til Irak: den forud planlagte invasion af Afghanistan: forudgående historie vedrørende de påståede flykapreres forbindelser til de amerikanske efterretningstjenester – og et utal af andre indicie-spørgsmål.
Alle disse spørgsmål fik mange af os til at tro, at elementer i den amerikanske regering som et minimum kendte til et forestående angreb – og enten slørede beviserne eller gjorde intet for at forhindre det i at ske.
Efterhåden som flere spørgsmål kom frem begyndte flere borgere at stille spørgsmål ved regeringens officielle konspirationsteori - og i dag (skriver 2006, red.) tvivler 40% på 9/11-Kommissions-Rapporten.
Den korporative medie-propaganda-mølle og efterretningstjenestens psykologiske operationer er aggressive og pågående. De stempler 9/11-sandhedsbevægelsen (9/11-Truth) som tosser og paranoide konspirations-freaks.
For eksempel – da New York Times dækkede 9/11-Truth’s konference i Chicago – de kan ikke ignorere os længere – men sidste sommer fremstillede de en akrivist, som de sagde/skrev havde tilbragt 15 af sit liv i en hule.
Jeg kender denne person – og hvad har det, at man lever i en hule at gøre med det, han gjorde den dag? Men det var klart – efter den redaktionelle præsentation at dømme – at de ønskede at diskreditere, hvem, han var.
En Mid-West professor – (Michael Seldon?) - skrev i The Daily Telegraph i sidste uge, den 8. september: ”De mennesker, der er størst sandsynlighed for vil tro på 9/11-konspirationsteorier, er de, der regelmæssigt anvender internettet. Men, som ikke regelmæssigt bruger main-stream medier.
(Stor latter fra salen)
Så det er ikke svært at finde - imellem de tusindvis af 9/11-Truth aktivister - de, som har opbygget konspirations-hypoteser ud over de tilgængelige beviser. Dem er der jo nogle af. Og nogle gør det professiomelt, som f.eks. Radio Shock og Late Night Talk.
Og der er nogle af de i hundredvis at publicerede bøger om 9/11, som fremsætter mærkelige og aparte beskyldninger samt forbinder hemmelige samfund (loger) og ”undergrunds Star-Chambres” til 9/11.
Folk på denne scene – og dem, som vi knytter os til er IKKE paranoide konspirationstosser. Men oppositionelle kræfter, der beskytter den officielle 9/11-historie, elsker at linke os til personer, som offentligheden vil opfatte som illusoriske.
I The Nation (den 25. november) kalder Alexander Coburn Dr. David Ray Griffin for en ypperste-præst for konspirationstosser.
Tilsvarende (Mac Ross???)….. … … (???)
(01:31:29)
Personligt kender jeg begge disse skribenter – og jeg har en stor respekt for meget af deres arbejde.
Men jeg tror stærkt på, at sandheden om 9/11 er vital for USA’s fremtid og vital for verdens fremtid.
(Bifald fra salen)
Og spørgsmål om 9/11 må ikke afvises.
Vi har brug for en uafhængig kommission med supena-power og et multi-million-dollar-budget til at åbent at kunne undersøge de ubesvarede spørgsmål og modsætninger i forbindelse med 9/11.
De, som har viljen til, motiverne til og muligheden for at udføre denne forbrydelse, skal opfattes som mistænkte og vi behøver at være i stand til at stille dem spørgsmål.
Der bliver måske brug for Impeach-The-President-Movement (en amerikansk bevægelse, som ønsker George W. Bush dømt for højforræderi) med halvdelen af landets støtte, (Bifald fra salen) før man kan åbne høringer, så spørgsmålene kan blive stillet.
(Bifald fra salen)
Har I bemærket, hvorledes dagbladene ofte har disse tre billeder af Osama bin Laden på forsiden?
Det ser ud til, at de har rodmosset hans ansigt for at få ham til at se rigtig ond ud. … … …
Oprindeligt opfattede jeg 9/11 som en slags gengældelsesaktion (”Blow-Back”) fra Afghanere og Mushahediim fra den afghansk-russiske krig i Afghanistan. Men efter at have researchet alle 9/11-advarslerne, begyndte jeg at få mistanke om, at regeringen simpelthen ”lod det ske” for at gøre det lettere at begynde en global krig og øge militærudgifterne.
Gennemførelse af Patriot Act, invasion af Afghanistan og Irak samt udvidelse af militærbudgettet var alt sammen en del af planen, som disse neo-konservative havde for at opnå militær dominans.
- Jeg er nu tilbøjelig til at tro, at en lille gruppe operatører inden for USA – enten private eller agenter fra regeringen – hjalp med at lette gennemførelsen af 9/11.
Peter Phillips |
Jeg er nu tilbøjelig til at tro, at en lille gruppe operatører inden for USA – enten private eller agenter fra regeringen – hjalp med at lette gennemførelsen af 9/11 for 5 år siden (sagt i 2006, red.).
(Bifald fra salen)
Det var David Ray Griffin’s arbejder sammenholdt med Steven Jones’s hypoteser om, at sprængstof var årsagen til, at World Trade Center kollapsede, der var nøgleårsager til, at jeg ændrede mine synspunkter.
Dertil kommer, at Senatet’s juridiske komité for et år siden (sagt i 2006, red.) afholdt høringer om ”Able Danger”, som beskriver, hvorledes et hold af US Army efterretnings-specialister i samarbejde med Orion Scientific System identificerede Mohammed Atta og tre af de andre hævdede terroristmistænkte i centrum af en Brooklyn-Al-Qaeda-celle.
”Able Danger Team” under US Special Operation’s kommando har udført “data-mining” på formodede Al Quaeda folk.
”Data-mining” er en computer-proces udført på baggrund af enorme mængder af kommunikationsrelationer – i dette tilfælde med fokusering på kendte medlemmer af Al Qaeda.
Under ”data-mining”-processen var ”Able Danger” i stand til at kortlægge Al Qaeda world-wide o med en overraskende tilstedeværelse i USA.
I tre tilfælde forsøgte ”Able Danger Team” at gå til FBI med de data, de havde høstet. Og de blev af Pentagon-chefer beordret til at forholde sig passivt (”to stand-down”).
De lavede endda en diagramskitse med Mohammed Atta i midten og med pile til alle, han havde talt med i USA.
Selv Det Hvide Hus var med i diagramskitsen.
Og de fik i år 2000 ordre til at ødelægge alle deres beviser.
Den amerikanske US Army Major Eric Kleinsmith var i stand til at vidne – og han er ikke længere i militæret..
Pentagon nægtede at tillade de øvrige medlemmer af teamet at aflægge vidnesbyrd.
Og netop i sidste uge var der årsdag for begge høringer. Pentagon nægte ethvert kendskab og sagde, at de ikke kunne huske noget, da de blev adspurgt om ”Able Danger”.
Så faktum er, at det amerikanske militær på højeste niveau ikke er i stand til … … …(01:36:35)
Så al denne information blev officielt tilintetgjort på direkte ordrer fra Pentagon. Det fremgår klart ifølge høringerne, at noget af denne data stadig eksisterer.
Og vi ved intet om, hvem inden for USA, der hjalp med at gøre hændelserne den 11. september lettere.
I vores research af det censurerede projekt fik vi til stadighed svaret ”de og de gjorde dette og hint” – og vi ønskede at putte nogle parametre på ”de”.
Så to researchere gik sidste sommer med iver ind i sagen – og vi kortlagde et netværk af sociale relationer og udarbejde en sociologisk netværksanalyse. Vi kiggede på nøglepersoner i adskillige og vidt forskellige grupper: militære kontrahenter, den neo-konservative tænketank, Project for a New American Century (PNAC, red.) og vi identificerede 237 mennesker.
Meget centrale mennesker, som er ”advokater” for USA’s dominans i hele verden. Dette inkluderer de 25 grundlæggere af Project for a New American Century (PNAC, red.) i år 1997. Og som var sponseret af The American Enterprise Institut. De samme mennesker, som sad i Reagan Administrationen og i Bush ”Senior” Administrationen.
De var ”advokater” for den amerikansk styrede ”New World Order”.
Og der er 97 princip-udtalelser. Herunder bestemmelser om at øge udgifter til domstolen; Udføre ”det globale ansvar” og at modernisere vore væbnede militære styrker til fremtiden; Udfordre fjendtlige regimer, herunder Iran, Irak, Kina og Nord Korea.
Alt dette mest på grund af politisk og økonomisk frihed uden for USA – frihed for vore firmaer til at lave forretninger over hele verden.
Alt dette også for at bevare of udvide en international orden, som er venlig over for vor egen sikkerhed, vor egen rigdom og vore egne principper.
Det hele står skrevet i officielle og tilgængelige dokumenter. Disse dokumenter er underskrevet af Elliott Abrams, William Bennett, Jeff Bush, Richard Cheney, Elliot Cohen, Steve Forbes, Donald Kagan, (Camey Calesa??), Lewis Libby, Dan Quale, Rumsfeld, Wolfowitz og 13 andre.
Der er 25 grundlæggere af PNAC.
12 af disse fik efterfølgende top-poster i George W. Busch’s administration.
Så den neo-konservative filosofi om global dominans er dybt indgroet i den amerikanske regering i dag.
Tre år senere udgav de dokumenter Rebuilding America’s Defences.
Det blev trykt i år 2000 og kræver hjemlands-beskyttelse (”Homeland Protection”) … … … globalt politisamarbejde; Kontrol i rummet og våben i rummet; Kontrol over internet og cyberspace; Og de ønsker en ”Pax Americana” med kontrolbeføjelser i en hver henseende … … …
Og det er rapporten, som mange mennesker kender. Rapporten siger i øvrigt: ”Omstillings-processen bliver sandsynligvis langvarende,” Den amerikanske befolkning vil jo ikke bare uden videre slutte op om den idé med militærbaser over hele verden og også betale for dette. ”med mindre der er en katastrofal og katalyserende begivenhed såsom et nyt Pearl Harbor!”
Og det var mindre end 1½ år FØR 9/11, at de skrev det.
Så 9/11 var præcist den hændelse, som de ønskede for at kunne accelerere deres ’agenda for en global dominans’.
Og dette førte til, at mange af os har tænkt, at advokaterne for en Pax Americana med global dominans bør betragtes som potentielle mistænkte.
(Applaus fra salen)
01:40:52
Bestyrelsesmedlemmerne og militær-kontrahenterne – dem, der slog mønt det hele; (Lucky Martin’s?) aktierne steg 300% - det samme gjaldt Northwood Bremmer; Carlyle Group; United Technology tjente 1 milliard dollars, Halliburton fik 2000% vækst på deres aktier.
Disse personer og selskaber udgør en god liste over mistænkte. Også de, der kan associeres med gruppen, som ønsker global dominans, er mistænkte. Såsom f.eks. American Enterprise, The Hoover Institution, The Herritage Foundation.
De burde alle forhøres angående deres forhåndskendskab til 9/11.
(Applaus fra salen)
Deres forhåndskendskab vedrørende hvad der skete og hvad de vidste.
En ny undersøgelse af 9/11 er bevendt.
De kalder os tosser.
Jeg vil konkludere ved at læse et citat af John Pilger.
Han skrev dette om Richard Perle:
”Jeg interviewede Richard Perle, da han rådgav Reagan. Og han talte om Total Krig. Fejlagtigt afskrev jeg ham som tosset. For nyligt brugte han termen igen, da han beskrev USA’s ”Krig mod Terror”. Ingen faser, blot en Total Krig. Vi bekæmper mange forskellige fjender. Der er masser af dem derude. Al den snak om ’først bekæmper vi Afghanistan og derefter Irak’ er en totalt forkert fremgangsmåde. Hvis blot vi havde vor vision, ville verden føje os. Vi ville da opnå alt. Vi bør ikke forsøge at strikke et smart diplomati sammen. Blot behøver vi at erklære Total Krig. Vores børn ville da synge ophøjede sange om os i fremtiden.”
01:42:36
Cheney talte - ved [a-pack-høringerne??] i marts – om, hvordan terroristerne nu er over hele verden og om, hvordan de vil bygge et totalitært imperium fra det sydlige Spanien til Indonesien. Og meningen er, at vi skal have militær-baser alle steder, så vi kan bekrige dem over hele verden.
Så vi beder om et uafhængigt møde for at tage udfordringen op og undersøge spørgsmålene vedrørende 9/11. Ikke om at konsultere de korporative mainstream-medier og afvise videnskabsfolk.
(Applaus fra salen)
Og denne forsamling foranlediget af KPFA (en radiostation, red.) er et vidunderligt supplement. Og det har da heller ikke været nemt for reporterne at iværksætte, der har været uenigheder.
Og vi må sikre os, at seriøs videnskabelig research ikke bare afvises. Det er alt for seriøst et emne. Vi kan ikke helme, før vi kender svarene. Fremtiden for demokrati, frihed og menneskerettigheder afhænger af vore handlinger.
(Applaus fra salen)
Mr. Ray McGovern til Peter Phillips: Tak Peter. I sandhed mange tak. Jeg tænker bare over, om ikke vi er ved at spore en bevægelse. Selv i de korporative mainstream-medier. Måske er det ønsketænkning. Men løgnene har været så grove og åbenbare, så talrige, så konstante, at når jeg ser mennesker som Keith Olbermann, tale løs om [????? (01:44:27)] … …
(Applaus fra salen)
Da jeg havde min 4 minutters samtale med Rumsfeld, afskrev FOX NEWS mig som en bagstræberisk ballademager og en ”angiveligt tidligere CIA analytiker”.
Og da jeg kom hjem, sagde min kone: ”Vil du være ærlig over for mig nu? Var CIA bare et skalkeskjul?”
(Latter fra salen)
01:44:49
Men jeg ser dog nogle håbefulde tegn på forandring. … … Ser du selv nogle af dem?
Peter Phillips: Well, jeg kan konstatere, at Washington Post angriber David og Steven – på midtersiderne. Vi ser det i London og vi ser det andre steder rundt omkring. … … … … Ofte forsøger man at linke os til nogle af de skøre teorier og derved afvise os. Men bogen, som vi har skrevet sammen er et skridti den rigtige retning.
Men det virker som om, at de først ignorerer os, derefter angriber de os – og til sidst vinder vi.
(Bifald fra salen)
Mr. Ray McGovern til Peter Phillips: Jeg ønsker så blot at sige Peter, at det er hvad hele denne aften drejer sig om og det er hvad I alle kender til fra de mange forløbne år. Og jeg tror, at vi gør fremskridt. Og vi konstaterer, at den amerikanske befolkning følger efter, stødt men sikkert. Jeg tror, at når man er engageret i dette, er det hårdt at se en langsom udvikling. Men jeg er fortrøstningsfuld og komplimenterer jeg alle for at være ansvarlige for bevægelsens fremskridt.
01:46:19
(Bifald fra salen – Ray McGovern overtager talerstolen efter Peter Phillips)
Mr. Ray McGovern: Richard Clark skrev en bog, som han kaldte Against All Enemies. Hvem ved, hvad dette udtryk kommer fra… … … Det kommer fra edsaflæggelsen .. Jeg var i Indianapolis i sidste uge og jeg talte med to store grupper af kadetter (”midshipmen”) Og disse kadetter var ikke særligt bekendte med den edsaflæggelse, de havde sværget ved som kadetter. … og det er noget at tage op til overvejelse både ude og hjemme … Det er ikke noget, vi har givet megen opmærksomhed … …
1:47:34
Men Richard Clarke beretter om aftenen den 12. september 2001, hvor han kommer ud af ”The Situation-room” og præsidenten hiver fat i ham og fører ham ind i et sideværelse og spørger: ”Var det Bin-Laden? Var det Irak? Var det Irak?” … … …
… … …
… … …
01:49:08
Jeg tror vi skal til at have nogle spørgsmål fra publikum, er der korrekt?
(+Henvendt il radiolytterne: Så vær venlig, at blive hængende, jeg vender straks tilbage)
(Applaus fra salen)
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: ”Hvad med hemmelige fængselslejre, som anlægges af FEMA?”
Peter Phillips: Der er jo kommet en kontrakt med Halliburton om at bygge fængselslejre overalt i USA. Der er intet hemmeligt ved det. Det har bare ikke været oplyst i aviserne.
(Latter fra salen)
Vi ved det bare.
Peter Dale Scott: I min bob vil jeg tale om et af de ignorerede aspekter ved det, der skete den 11. september 2001 vedrørende institutionen COD.
Hvor mange her ved, hvad COG er? Det er meningen, det skal stå for Kontinuitet i Regeringen (Continuity Of Government), men jeg tror, det i virkeligheden, at det skulle stå for Forandring i Regeringen.
Hvad Oliver North arbejdede for i 1984 og som førte til det berømte spørgsmål fra kongres-manden Jack Brooks i Iran-Contra-Høringen: ”Er det sandt Hr. Oberst Oliver North, at De har arbejdet på en plan om, at suspendere konstitutionen?”
Og [Senator Onoye?] (01:50:47), der var en demokrat, hamrede i bordet og sagde: ”Vi kan ikke drøfte dette i en offentlig høring!”
Svaret var: ”Ja!”
Og hvad der først er kommet frem på det seneste er, at der var en særlig gruppe, der fortsatte med det selv efter, at Oliver North havde forladt regeringen. Og et af medlemmerne i den dengang lille gruppe var dengang kongres-mand Cheney. Og en anden en var Donald Rumsfeld, som dengang var administrerende direktør (C.E.O.) for et medicinselskab. Og igen – han arbejdede på at suspendere den amerikanske konstitution. Han grundlagde en ”skygge-regering” i Washington. Og den dag var der cirka 100 politikere fra Washington, som mødtes for at sanne en slags ”regering nummer to”. Det blev med Wolfowitz i ”hulen” og Rumsfeld i Pentagon.
Teoretisk – og hvis der vitterligt var tale om COG, skulle Wolfowitz havde været manden ved roret.
En af de ting fra dengang, som blev en plan i ”fremtids-afdelingen”, var Homeland Security – en 10 års plan om at bygge fængselslejre (koncentrationslejre i USA) Og de siger, at meningen med fængselslejrene var at integrere illegale emigranter i USA. Der er 11 millioner illegale emigranter i dette land. Så det er ikke nogen særlig beroligende udtalelse.
Men Oliver North planlagde den samme ting dengang og de talte hele tiden om en bølge af indvandring, som skyllede ind fra Mexico.
01:52:30
Men de sagde også i kontrakten med Halliburton (firmaet, som bygger fængselslejrene), at fængselslejrene kan blive anvendt til andre situationer, som måtte opstå.
Jeg vil ikke blive alt for paranoid over dette – men jeg tror, det siger noget om tankegangen hos de mennesker, som planlagde COG, at de planlægger operationer, som skal forsvare dem selv over for det amerikanske folk.
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: Her er det næste spørgsmål: Har I en model for, hvordan man håndterer den sociologiske og psykologiske barrierer, som folk har m.h.t. at tænke kritisk efter modtagelse af hele denne information?
Peter Phillips: For ca. 2 år siden havde vi et møde og vi talte om, hvad vi kunne sige om den omstændighed, at folk nægter at erkende hvad der virkeligt skete i forbindelse med 9/11 eller valgsvindlen i 2004. Og min gode ven [Noel Burns o1:53:42], som er sociolog og jeg gav det et navn. Der er virkelig tale om en psykologisk barriere for folk. Det er forfærdeligt frygtsomt at bære rundt på tanken om, at nogen i vores regering ville udføre en kriminalitet af denne størrelsesorden. Men i samme åndedrag man kan godt forestille sig, at andre mennesker uden for landet kunne gøre det. Vi kan ikke forestille det om os selv.
(Et publikum fra salen råber ”Operation Gladio”)
Præcist. Operation Gladio. Og vores bog dækker også vores (USA’s) historie og tradition for at gøre dette samt flere ”falsk flag operationer”, som USA har været involveret i lige som andre demokratier. Og ”Operation Gladio” i Europa var bestemt en falsk flag operation, som var organiseret af CIA, der sprængte bomber i Italien og gav kommunisterne skylden. Vi har historie for en masse af den slags og man kan bare nævne Operation Northwoods og lignende, der fortælles om i vores bog. Og det ved David (David Ray Griffin) en masse om.
David Ray Griffin: Ja, lad mig blot tilføje en bemærkning. Vi har to afhandlinger om dette i vores bog. Daniele Ganser, der jo har skrevet en hel bog om NATO’s ”hemmelige hær” og han giver en særlig opmærksomhed til Operation Gladio i Italien. Og så er der Ola Tunander, hvis afhandling beskæftiger sig mere generelt med dette.
Der er ”to forskellige USA”; Der er de, der véd, hvad der er ved at ske og som meget stærkt antager, at 9/11 var et ’inside job’ (d.s.s. falsk flag operation). Og så er der resten af USA, som er en svindende andel, men som stadig ikke har nogen anelse eller, hvis de hører om det, ligger det ud over, hvad de kan forestille sig. Og skribenter, der refererer til os fremturer, at det er vanvittigt overhovedet at foreslå, at vor egen regering kunne gøre noget sådant.
Men når man lærer sin historie og lærer, at imperier altid har været sådan og anvendt falsk flag operationer, for at få et påskud for at angribe den fjende, de ønsker at angribe den fjende, de ønsker at angribe. Og når amerikanere kan se, at vi har gjort dette masser af gange i fortiden – og at vi sponserede disse terrorangreb i venlige lande i Europa i løbet af Den Kolde Krig for at afholde europæere fra at stemme på kommunister og andre venstreorienterede. Fordi vi ville udføre terrorangreb dræbte vi dusinvis af mennesker og i et tilfælde 80 mennesker ved bombningen i Bologna, hvorefter vi gav kommunister og venstreorienterede skylden.
Når først mennesker forstår, at vi har denne historie, bliver det meget nemmere at forstå, at 9/11 var den største falsk flag operation gennem tiderne.
(Applaus fra salen)
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: Næste spørgsmål lyder som så: ”Hvor mange mennesker behøver at være involveret i et ’cover-up’ og en konspiration? Antagende, at det ville være et stort antal mennesker, hvordan kan man så få alle til at tie stille om det?
Kunne man forestille sig at en lækage fra insidere ville lyde på, at der måske ikke har været en konspiration?”
David Ray Driffin: Det er nok de to mest stille spørgsmål, som stilles hele tiden. Og nej. Det er ikke overraskende. For for det første har man i en sag som dette en meget lille ”kærne-gruppe”, som kender hele planen. Og det er folk, som er gennemprøvede og testet. De ved, hvordan man holder tæt.
Desuden – hvorfor ville nogle af disse mennesker tale om det og risikere ”gas-kammeret”? De ville gøre sig skyldige i forræderi, massemord m.v. Disse mennesker vil ikke røbe noget.
Hvad med de andre mennesker i ”ringen” omkring kærne-gruppen? Mennesker, der ikke var med i planlægningen men som i retrospekt erkender at de deltog i denne operation? Det kræves ikke meget for at afholde en fra at stå frem med hemmeligheden – specielt når ingen har bedt dem om at træde frem. Og 9/11-Kommissionen bad bestemt da heller ikke det amerikanske folk om at træde frem og vidne.
Nyhedsmedierne ville, om nogen stillede sig frem og talte ud, latterliggøre dem som værende konspirationsteoretikere.
Hvis en hvilken som helst politiker stiller sig frem og giver bare en lillebitte antydning om, at de tror 9/11 var et insider-job (falsk flag operation), er deres karriere jævnet med jorden.
Og hvis ikke dette skulle afholde folk fra at tale ud, så behøver de bare høre meldingen ”Joe! Jeg ved, du tænker på at gå til pressen. Men hvis du gør det, ved jeg ikke, hvem, der skulle beskytte din kone og børn.”
Vil ”Joe” træde frem?
Jeg tror det ikke.
Nogle få ”Joe’er” ville måske. Og for ganske nyligt har der da også været en ”Wistle-Blower”, som er trådt frem, og som måske vil røbe noget nyt snart.
Og sker dette, vil mange flere træde frem. Og til alle dem, der tænker på at træde frem, vil jeg som eksempel nævne Kevin Ryan, der i dag er en meget lykkeligere mand.
(Bragende bifald fra salen)
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: Mange tak. Nu vi taler om ”Joe”, der træder frem og taler ud eller ikke kommer frem og taler ud, vil jeg henlede opmærksomheden på, at vi selvfølgelig havde Joe Wilson, som trådte frem i et ekstremt stort udvisende af mod. … … … …
… … … …
Ja, de, der ved noget bør træde frem.
Mainstream-medierne diskrediterer beviserne på, at Bygning 7 blev nedrevet med sprængstoffer; Har denne demolerings-forklaring overhovedet været forelagt medierne?
Kevin Ryan: Jeg vil forsøge at svare på det. Jeg er ikke en ekspert, hvad angår selve World Trade Center’s Bygning 7 (wtc7). Men jeg tilegner mig viden temmelig hurtigt.
Mainstream-medierne undgår helst at tale om Bygning 7. Og man ser ikke Bygning 7’s kollaps på tv. Jeg har hørt, at medierne har en politik om, at der ikke må vises film af bygninger, der kollapser. Denne politik er komme for nyligt af en eller anden grund…
Det interessante ved World Trade Center’s Bygning 7 er, at 8 måneder efter den 11. september 2001 udsendte Federal Emergency Management Administration (FEMA) en rapport, og tilsyneladende havde de arbejdet hårdt, og de kom fem med en såkaldt ”pandekage-teori” (”pancake theory”) om Tvilingetårnene (wtc1 + wtc2). De kunne ikke fortælle spor om World Trade Center’s Bygning 7 (wtc7) – bortset fra det faktum, at de var klar over, at bygningen kollapsede alene på grund af brand – og ikke som følge af nogen skade påført fra Tvillingetårnenes kollaps.
Fra kommentarer fra NIST for nyligt, er det klart, at NIST vil søge at forklare Bygning 7’s kollaps med skader påført fra de nærtstående tvillingetårnes kollaps.
Så mit svar vil være, at medierne forsøger at tage stilling til World Trade Center’
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: Tak Kevin. Og hvad siger Peter?
Peter Dale Scott: Jeg ønsker bare at tilføje, at på det her forfærdelige internet, I har hørt så mange slemme ting om, kan I faktisk høre se Dan Rather (nyheds-reporter) om aftenen den 11. september 2001, hvor han fremviser en film med World Trade Center’s kollaps, og han siger noget i retning af: ”Foran vore øjne ser vi virkningen af kontrolleret sprængstof i denne bygning – ligesom NBC samme dag om morgenen talte ærligt og rent ud af posen om eksplosionerne, der blev hørt fra bygningen før bygningen kom ned. Disse udtalelser forsvandt hurtigt. Men ret tit vil de først fremkomne beviser fortælle os ting, som vi ikke hører senere – og jeg kunne give mange eksempler herpå i forbindelse med 9/11.
David Ray Griffin: En anden faktor i denne forbindelse er NIST’s underlige optræden. De har forsinket deres rapport om Bygning 7. Så 9/11 Kommissionen næver ikke engang Bygning 7. NIST har ikke afleveret rapporten og siger, der nok ikke sker før næste valg.
(Latter fra salen)
Og hvis I besøger en hjemmeside kaldet The Muckraker Report ( www.muckrakerreport.com ) , som er drevet af Ed Haas, vil I finde en debat mellem ham og Michael Newman, som er talsmand for NIST – og Haas siger: ”Du ved, at vi har alle disse mennesker og videnskabsfolk, som Jones og Hoffmann og andre, som afviser din rapport. Hvorfor får vi ikke vare en national og offentlig debat på tv (applaus fra salen) mellem dine videnskabsfolk og videnskabsfolkene fra 9/11-Truth bevægelsen? Og hvis du er overbevist, ville du jo være i stand til at affærdige dem.
Og Newman sagde: ”Ingen videnskabsfolk fra NIST vil deltage i nogen som helst offentlig debat”.
(Applaus fra salen)
Mr. Ray McGovern læser spørgsmål fra publikum: Der findes allerede en officiel 9/11-rapport. Hvad kunne overhovedet nødvendiggøre en anden rapport og en undersøgelse? Hvordan kunne en uvildighed blive sikret set i lyset af den korruption og cover-up, der forekom i forbindelse med den første rapport?
David Ray Griffin: Jeg var for nyligt i Europa og talte i fire byer, og gjorde det klart, at vi i bevægelsen i dette land stadig lever i håbet om en ny og ordentlig undersøgelse i dette land – men at dette er lidet sandsynligt. Så jeg anmodede europæerne om at etablere en kommission til at se nærmere på det – og andre dele af verden, som måske kunne gøre dette ligeså.
(Latter fra salen)
|
|
Så vi får måske en undersøgelse. Hvorvidt mainstream-medierne vil reportere det, er et andet spørgsmål.
Peter Dale Scott: Jeg tilføjer lige, at hvad jeg tror, det er vigtigt i dette land p.t. er bevismateriale.
9/11-Kommissions-Rapporten er på nogle punkter som Warren Rapporten (the Warren Report). Men i det mindste havde Warren Rapporten anstændighed nok til at offentliggøre deres bevismaterialer. Men 9/11-Kommissionen besluttede – eller som Kean (Thomas H. Kean) og Hamilton (Lee H. Hamilton) sagde – de ”nåede til enighed om at offentliggøre deres bevismateriale den 9. januar 2009”.
Kean og Hamilton taler hele vejen igennem deres bog om, hvorledes de har besluttet at gå ind for gennemsigtlighed i samme stund, som de tilbageholder beviser… … …
Jeg ser ikke megen mening i, at have en kommission i Venezuela eller i Sverige, som ikke har adgang til beviserne. Beviserne er der. Vi kan definere områder, som aldrig blev opdaget af 9/11-Kommissionen – som f.eks. noget med Secret Service eller bånd eller noget med ”the White House Communication Agency”. Noget, jeg godt kan lide ved Demokrater er, at de kan lide komitéer, som kan kræve beviser og derefter lade os – (usagt/inforstået: fremlægge beviserne) - I ved, vi er måske ikke begavede, men vi kan udføre et lige så godt arbejde, som 9/11-Kommissionen udførte.
(Applaus fra salen)
Mr. Ray McGovern runder aftenen af: Vi, der er til stede her (i aften), er privilegerede, for vi ser her nogle veluddannede mennesker, som ønsker forandring. Og man ser ikke meget af den slags fra Østkysten, hvor jeg kommer fra. Og må jeg minde om, at vi fremover kan ses og forsamles – en hvis vi ønsker at beskytte denne mulighed, at vi nødt til at rejse os fra stolen og gøre noget ved det. … … … Mange tak.
(Publikum rejser sig og klapper)
--
SE HELE VIDEOEN ØVERST TIL HØJRE.
--
KILDE: http://video.google.com/videoplay?docid=3195658770053494633
--