VIDEO

9/11 og Nationalistisk Tro: Hvordan kan tro være oplysende eller forblindende? (59:19)
Online-video med Dr. DAVID RAY GRIFFIN.

Det amerikanske samfund er ifølge Professor Dr. David Ray Griffin overordnet påvirket af to former for tro. Den kristne tro og Den nationalistiske tro. Den største hindring for at se sandheden - at 9/11 var et 'Inside Job' - er ikke manglen på beviser, men hvad der kan kaldes "nationalistisk tro" - troen på, at Amerika er den "ekstraordinære nation ", hvis ledere aldrig bevidst har gjort noget virkelig ondt, i al fald ikke over for egne borgere, mener Griffin.

 

KILDE: http://www.freespeech.org/node/1102

--

RELATERET:

David Ray Griffin i København: Skal sandheden afsløres eller skjules?
Professor David Ray Griffin om 9/11 og Falsk Flag - Myten og Realiteten
Professor David Ray Griffin om 9/11 og mainstream-pressen
Professor David Ray Griffin appellerer til Europa i interview i København
9/11 og det amerikanske imperium: Intellektuelle taler ud om 9/11.
Dr. David Ray Griffin forsøgt latterliggjort på Tucker Carlson Show

Er krigen i Afghanistan retfærdiggjort af 9/11-angrebene?
Dr. Niels H. Harrit & Dr. Steven E. Jones: Sprængstof i WTC-støv

Diverse 9/11-film med danske undertekster.

Halliburton og Dick Cheney - Profitable krige efter 9/11.

DEN SUNDE SKEPSIS - Dansk 9/11-dokumentar produceret af Bellamondo

Dansk 9/11-bog: "11. september 2001 - Stadig ingen svar II", udgivet 15.01.2011.

Diverse 9/11-film med danske undertekster - se dem gratis online.

Mere Info

9/11 og Nationalistisk Tro: Hvordan kan tro være oplysende eller forblindende?

Det amerikanske samfund er ifølge Professor Dr. David Ray Griffin overordnet påvirket af to former for tro. Den kristne tro og Den nationalistiske tro. Den største hindring for at se sandheden - at 9/11 var et 'Inside Job' - er ikke manglen på beviser, men hvad der kan kaldes "nationalistisk tro" - troen på, at Amerika er den "ekstraordinære nation ", hvis ledere aldrig bevidst har gjort noget virkelig ondt, i al fald ikke over for egne borgere, mener Griffin.


"9/11 and Nationalist Faith:
How Faith Can Be Illuminating or Blinding"
Af Dr. David Ray Griffin, 19. oktober 2007.

 

Det siges ofte, at den kristne tro er den dominerende form for tro i Amerika. Det er også ofte sagt, at tro er en dårlig ting, der forhindrer religiøse mennesker fra sandheden i relation til forskellige afgørende spørgsmål på grundlag af de relevante beviser.


Tro må med andre ord betragtes som ikke blot som blind, men forblindende.

Sandheden om USA, er imidlertid mere kompleks. En anden form for tro, som er radikalt forskellig fra den kristne tro, er faktisk den
dominerende tro i vores land.

 

Selv inden for kirken, har den kristne tro tendens til at ligge under for denne anden form for tro. Med hensyn til visse sandheder i øvrigt er denne anden form for tro forblindende, mens den kristne tro, når den er bedst, er oplysende.

 

En af disse sandheder er sandheden om 9/11. "Beviserne på, at 9/11 var et Inside Job," som jeg sagde i starten af min bog Debunking 9/11 Debunking", er overvældende. De fleste mennesker, der gennemgår dette materiale med et åbent sind, finder det overbevisende." Det eneste reelle problem er at få folk til at undersøge dette bevis med i det mindste - som i Richard Falk's sætning - "bare med et 30-procent åbent sind."


Hvorfor er det så svært for mange mennesker, herunder journalister, seriøst at undersøge de beviser? Der er mange grunde, især når vi taler om journalister. Men en af disse grunde, formentlig det primære, vil jeg foreslå, er den forblindende effekt af amerikanernes dominerende tro.

 

Jeg vil så tillade mig at påstå, at den kristne tro, når den er bedst, åbner for sandheden om 9/11 ved at tillade os at se på beviserne, uden at blinke.

 

Den kristene tro er selvfølgelig ikke nødvendig:

Mange medlemmer af 9/11 Truth Movement er ikke kristne. Men den kan hjælpe, dels fordi den indeholder advarsler mod den form for tro, som gør det vanskeligt for mange amerikanere, og især for Amerika som sådan, at se sandheden om 9/11.

 

Sandheden om 9/11: Et Falsk-Flag Angreb


Hvad er dene sandhed? Den er, som jeg allerede foreslog, at 9/11 var et Inside Job, dirigeret af kræfter inden for vor egen regering. Det var en falsk flag angreb - med beviser plantet for at få det til at virke som om det havde været planlagt og udført af arabiske muslimer. Udtrykket "falsk flag angreb", der oprindeligt omhandlede operationer, hvor angribere, måske i skibe, bogstaveligt viste flaget for et fjende-land, så det ville få skylden. Men udtrykket er kommet til at blive anvendt for ethvert angreb foretaget for at få det til at ligne et arbejde udført af et land eller en gruppe andet end det/den, som angriberne selv tilhører.

 

Imperier har regelmæssigt udført sådanne angreb, når de ønskede et påskud for at gå i krig.

 

Da Japans hær i 1931 besluttede sig for at overtage Manchuriet, sprængte den egne jernbanespor nær den kinesiske militære base i Mukden og kastede skylden på kinesiske soldater og slagtede derefter i hundredtusindvis af kineserne. Denne "Mukden- hændelse" startede Stillehavs-delen af Anden Verdenskrig.

 

I Tyskland i 1933 ønskede nazisterne et påskud til at arrestere venstreorienterede, lukke uvenlige aviser og annullere de borgerlige rettigheder - så de startede en brand i den tyske Reichstag (Rigsdag) og kastede skylden på kommunisterne. Deres "bevis" for, at kommunisterne var ansvarlige, var tilstedeværelsen af en evnesvag angiveligt venstreorienteret radikal, som var blevet placeret der af nazisterne selv.

 

I 1939, da Hitler ville have et påskud til at angribe Polen, han havde tyskere klædt som polakker, der foregav at lave angreb på tyske forposter ved den polsk-tyske grænse. I nogle tilfælde var en død tysk straffefange klædt som en polak og efterladt tilbage på scenen. Den næste dag, refererede Hitler til disse "grænse-hændelser" og angreb Polen i "selvforsvar," og dermed begyndte den europæiske
del af Anden Verdenskrig.

 

Vi amerikanere, som ser vort land som en "ekstraordinær nation," vil gerne tro, at vore krige ikke har rod i sådanne bedrag. Men en
gennemgang af de historiske beviser viser noget andet - for eksempel den mexicanske-amerikanske krig, med dens falske påstand om, at Mexico havde "udgydt amerikansk blod på amerikansk jord"; den spansk-amerikanske krig, med "Husk Maine"-bedraget; krigen i Filippinerne, med sin falske påstand om, at filipinere affyrrede først; og Vietnam-krigen, med dens Tonkin Golf-bedraget.

 

Efter Anden Verdenskrig, i øvrigt, organiserede USA falsk flag terrorangreb i de europæiske lande, såsom Italien, Frankrig og
Belgien for at miskreditere kommunisterne og andre venstreorienterede og for at forhindre dem i at komme til magten via stemmeurnerne. NATO, styret af CIA og Pentagon - og i samarbejde med højreorienterede organisationer - organiserede terrorangreb, der dræbte uskyldige civile og derefter, ved at have beviser er plantet, kastede skylden for angrebene på venstreorienterede. (Kendt som Operation Gladio, red.)

 

Ville det amerikanske militær gøre dette, hvis det involverede drab på amerikanske borgere? I 1962, kort efter Fidel Castro havde væltet den pro-amerikanske diktator Batista, udarbejdede den amerikanske generalstabschef ('Joint Chiefs of Staff') en plan, der er kendt som Operation Northwoods, som indeholdt "undskyldninger, som kunne være grundlag for USA's militære intervention af Cuba." Amerikanske borgere ville være blevet dræbt i nogle scenarier, såsom en "Husk Maine"-hændelse, hvor: "Vi kunne sprænge et amerikansk skib i Guantánamo Bay og skyde skylden på Cuba." Kun præsident Kennedy's veto forhindrede, at disse planer blev operationelle.

 

Ville der være grunde til, at Bush-Cheney administrationen og dens Pentagon ville have iscenesat 9/11-angrebet for at få det til at se ud som om, det var iværksat af muslimske terrorister fra Mellemøsten?

 

Denne administration, der ønsker at kontrollere olien fra og omkring Det Kaspiske Hav, havde planer om at gå i krig i Afghanistan flere måneder før 9/11. Regeringen havde også allerede før den startede - og som det du er velkendt - et angreb på Irak øverst på dagsordenen.

 

Endelig har general Wesley Clark afsløret, at Pentagon under denne administration havde planer om at angribe seks flere muslimske lande: Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan, og Iran.

 

Derfor bør idéen om, at 9/11 var et Inside Job med beviser plantet - for at få det til at se ud som om muslimer fra Mellemøsten havde gjort det - ikke udelukkes på forhånd. Ja, personer med ansvar for at opdage, hvad der virkelig skete, herunder vore vigtigste medier, burde have været opmærksomme for beviser på, at 9/11 var en falsk flag operation.

 

 

Bevis for, at 9/11 var et Falsk-Flag Angreb


For dem med øjne, der ser. er der i rigelige mængder af sådanne beviser. Jeg vil give nogle eksempler.

 

Ødelæggelsen af World Trade Center

Det er ikke svært at se, at den officielle historie om World Trade Center kan ikke være rigtigt.

 

Ifølge den officielle historie, kom tvillingetårnene ned på grund af virkningen af flyene og de deraf følgende brande. Dette er forklaringen givet af NIST (the National Institute for Standards and Technology). NIST er et agentur under Handels Departementet (the Commerce
Department
) og er dermed i øjeblikket (skriver 2007, red.) et agentur for Bush-Cheney administration.

 

Et dokument underskrevet af over 11.000 videnskabsfolk, herunder 52 Nobel prismodtagere og 63 modtagere af National Medal of Science, har sagt, at denne administration gentagne gange har "fordrejet den videnskabelige viden til fordel for partifarvede politiske formål."

 

Denne forvridning gennemsyrer hele NIST's rapport om World Trade Center's tvillingetårne (the Twin Towers).

 

NIST påstår, at sprængstoffer ikke spillede nogen rolle. Dokumentationen peger klart i modsat retning.

 

For det første; stålramme-højhuse har aldrig brudt sammen, undtagen når de er blevet bragt ned af sprængstoffer i den proces, der kaldes
kontrolleret nedrivning.

 

Derfor ville den naturlige hypotese - den videnskabelige hypotese - have været at sprængstoffer bragte tårnene ned.

 

Men NIST nægtede overhovedet at udforske denne hypotese.

 

For det andet; mindst 200 mennesker, herunder over 100 medlemmer af Fire Department of New York, rapporterede tegn på eksplosioner
i tårnene.

 

F.eks sagde Fire Department Captain Dennis Tardio: "Jeg hører en eksplosion, og jeg ser op. Det er som om bygningen bliver imploderet fra den øverste etage og ned - den ene efter den anden, boom, boom, boom."

 

Wall Street Journal journalisten
John Bussey sagde: "Jeg. . . kiggede ud af kontor vinduet for at se, hvad der virkede som perfekt synkroniserede eksplosioner fra hver etage. . . . Den ene efter den anden, fra top til bund, med en brøkdel af et sekund mellem hver etagesprængning." Jeg kunne fylde hele dette foredrag med sådanne vidneudsagn. Men NIST ignorerede dem simpelthen.

 

For det tredje; tårnene ikke blot faldt sammen; de smuldrede væk. Topsektionerne eksploderede. Eksplosionerne var så kraftfulde, at stålsøjlerne blev udkastet horisontalt adskillige hundrede fod. Nogle af dem plastrede sig fast på nabobygninger, som kan ses på videoer som f.eks. "9/11 Mysteries" og "Loose Change Final Cut". Tyngdekraft trækker ting lodret ned. Kun meget kraftfulde eksplosiver kunne have forårsaget disse horisomtale udkastninger.

 

For det fjerde; efter disse eksplosioner kom tårnene kom lige ned med tilnærmelsesvist frit fald hastighed. Det betyder, at de underliggende etager ikke ydede modstand over for det materiale, som var over dem. Og alligevel var hvert tårn støttet af 287 stålkolonner - 240 kolonner omkring ved periferien og 47 massive kolonner i kernen. For at bygningerne kommer lige ned, skal alle 287 kolonner have svigtet samtidigt.

 

Det er, hvad sprængstoffer gør i kontrollerede nedrivninger. Det er ikke noget, at ilden kan gøre.

For det femte; stort set al beton og alt andet, bortset fra stål, blev pulveriseret i bittesmå partikler. Ifølge NIST var brand og
tyngdekraft de eneste kilder til energi ud over virkningen af fly. Brand og tyngdekraft kunne ikke have forårsaget sådan en pulverisering.

 

Hvad siger eksperter om disse spørgsmål. Her er ordene fra den internationalt kendte arkitekt David A. Johnson:

 

"Som en professionel byplanlægger i New York kendte jeg de bygninger og deres design. . . . Så jeg var godt klar over styrken af kernen med sin stål-søjler. . . . Da jeg så det hurtige sammenbrud af tårnene, vidste jeg, at de ikke kunne
komme ned på den måde, de gjorde uden sprængstoffer og en adskillelse af kerne-søjler i fundamentet. Udkastning af bygningsdele fra tårnene, hvor flyene ramte kunne heller ikke have fundet sted alene på grund af et strukturelt sammenbrud. . . . Desuden er de symmetriske sammenbrud stærke beviser for en kontrolleret nedrivning. En bygning, der kommer ned på grund af asymmetrisk strukturelle fejl ville ikke bryde sammen så pænt, og heller ikke så hurtigt. . . . den officielle forklaring holder ikke vand."

Dr. Johnson, er for øvrigt blot en af omkring 200 arkitekter og ingeniører, der, ved at tilslutte sig en organisation kaldet Arkitekter og
Ingeniører for 9/11 Sandhed (Architechts & Engineers For 9/11 Truth), offentligt har bekendtgjort deres afvisning af den officielle historie.


Hvad med Bygning 7 i World Trade Center? Falskheden af de officielle forklaring for den er endnu mere indlysende. Denne bygning
blev ikke ramt af et fly og havde kun små ydre skader og brande på blot få etager - og vi får at vide, at det var resultatet fra udkastede rester fra kollaps af tårnene (tvillingetårnene).

 

Og alligevel kollapsede denne 47-etagers bygning helt klokken 17:20 samme eftermiddag og på cirka syv sekunder.

 

Eksplosioner i bygningen blev rapporteret af flere personer, herunder to city officials.

 

Kollapset af denne bygning eksemplificerede alle standard-udvisener ved en kontrolleret implosion (bygningsnedrivning med sprængstof).

 

Enhver ekspert, som ser kollapset på en video, kan straks fortælle, hvad der skete.

I 2006 blev den hollandske sprængningsekspert Danny Jowenko - som ikke vidste Bygning 7 var kollapset - forevist videoer af Bygning 7's kollaps.

 

Intervieweren bad Jowenko - uden at fortælle Jowenko hvad bygningen var - ham om at forklare, hvad han så.

 

Jowenko sagde: "Det starter fra neden. . . De har simpelthen sprængt søjlerne (stålsøjlerne, red.)væk . . . Et team af eksperter gjorde dette. . .
Dette er kontrolleret nedrivning."

 

Da han derefter fik fortalt, at denne bygning også kollapsede den 11. september, blev han
skeptisk og spurgte gentagne gange, "Er du sikker på det?"

 

Efter Jowenko var overbevist, og havde undersøgt de foreliggende bevismateriale nøje, sagde han: "Det er professionelt arbejde, uden tvivl."

 

Dr. Richard Gage, som grundlagde Architechts & Engineers For 9/11 Truth, siger, at der er "meget klare beviser for, at alle tre World Trade Center højhuse, Twin Towers og Bygning 7, blev ødelagt ikke af brand, som vores regering har fortalt os, men ved kontrolleret nedrivning med sprængstoffer."

 

Når dette er klart, er tanken om, at angrebene var planlagt og udført af udenlandske terrorister blevet usandsynlig.

 

Udenlandske terrorister havde vel ikke været så høflige at sørge for, at de bygninger, kom lige ned, i stedet for at falde til siderne og dermed ødelægge snesevis af andre bygninger i det nedre Manhattan. Udenlandske terrorister kunne heller ikke har fået adgang til de bygninger i alle de timer er nødvendige for at plante sprængstofferne.

 

Hvis det overvejes hvordan indlands-terrorister ("homegrown terrorists") kunne have fået adgang, kan et fingerpeg understøttes ved den kendsgerning, at præsidentens broder Marvin Bush var en af cheferne for et firma, der hånterede sikkerhed for World Trade Center.

 

Ingen konkrete beviser for bin Ladens ansvar

("No Hard Evidence")

 

Men véd vi, at Osama bin Laden var ansvarlig for angrebene. Intet er mere grundlæggende i den officielle historie.

 

Men selv om Colin Powell, der dengang var Secretary of State, lovede at fremlægge dokumentation for bin Laden's ansvar, blev dette løfte hurtigt trukket tilbage, og beviset blev aldrig vist.


Det var naturligvis i 2001. Sikkert vil vi i dag formode, at FBI har fået en massiv mængde af beviser for bin Ladens skyld.


Men når man ser på FBI's website vedrørende bin Laden som en "mest eftertragtet terrorist," vil det opdages, at 9/11 ikke er opført som en af de terrorangreb, som han efterlyses for.

 

Og når Rex Tomb, FBI's chef for offentlig efterretning (chief of investigative publicity), blev spurgt, hvorfor ikke, svarede han, "fordi FBI har ingen hårde beviser ("no hard evidence"), som forbinder Bin Laden til 9/11."

 

Muslimske flykaprere


Men sikkert, kan man reagere - selv om der ikke er noget bevis for, at bin Laden selv stod for de angreb, var der mange former
for beviser for, at fly blev kapret af medlemmer af al-Qaeda.

Når dette materiale er nøje undersøgt, er alt som fordampet.

Flykaprers Pas Fundet: En beviserne var, at et pas tilhørende en af de påståede flykaprere blev fundet.

 

En uge efter 9/11, rapporterede myndigheder, at passet tilhørende en af de flykaprere, var fundet på gaden et par dage tidligere.

 

Vi forventes at tro, med andre ord, at efter et af flyene ramte et tårn, og skabte et brændende inferno, og efter at tårnet eksploderede og pulveriserede til betonstøv, dalede et pas til jorden.


Måske fordi denne historie blev udsat for nogen latterliggørelse i pressen, blev den senere ændret. Ifølge en rapport af 9/11-Kommissionen: "En forbipasserende tog det op. . . kort før World Trade Centers tårne styrtede sammen." Denne version, hvorefter passet kun var nødt til at flygte fra flyet, og derefter overleve et fyrigt inferno, var åbenbart anset for mere troværdig.

 

Endnu mere absurd var påstanden om, at to pas tilhørende to af flykaprere fra flyet United 93 blev fundet på nedstyrtningsstedet i Pennsylvania. I det mindste skulle det forestille at være nedstyrtningsstedet: Enhver, der kom der, rapporterede, at inget fly var synligt.

 

Den officielle forklaring på dette forhold var, at hijacker-piloten havde fløjet flyet nedad med 580 miles i timen, så da flyet ramte den bløde Pennsylvanian jord, forsvandt det helt ned i jorden, således at ikke engang haleafsnittet var synligt. Alligevel får vi at vide, at myndighederne fandt to af flykaprernes pas (sic!).

 

("Faktisk formoder jeg det er troværdigt", siger David Ray Griffin ironisk i en sidebemærkning: "Nogle af os lader jo ofte et vindue stå åbent, når er med et fly, der flyver med 580 miles i timen - og så sker det jo, at tingene flyver ud." )

 

I betragtning af disse påstandes usandsynlighed, kan vi ikke bruge pas som bevis på, at der var flykaprere i flyene.


Mobiltelefon-opkald: Men de vigtigste beviser for flykaprere var telefonopkald fra flyene, hvor passagerer rapporterede, at
deres fly var blevet kapret. Mange af disse opkald, især fra United Flight 93, menes at have fundet sted fra mobiltelefoner.

 

Deena Burnett, for eksempel, oplyste, at hun havde modtaget fire opkald fra hendes mand, Tom Burnett. Han
havde brugt sin mobiltelefon, vidste hun, fordi hun genkendte hans nummer på hendes telefons Caller ID. Hun rapporterede dette på tv-programmer til reportere, og i en bog.

 

I 2006 under retssagen mod Zacarias Moussaoui, den såkaldte "20. flykaprer," fremlagde FBI en rapport om telefonopkald fra de fire rutefly. Ifølge denne rapport var der kun to mobiltelefonopkald fra United 93 - ét fra en passager, som kaldte 9-1-1 (nummeret på den amerikanske alarmcentral), og en fra flypersonalet.

 

Begge disse opkald blev angiveligt foretaget kort før flyet styrtede ned, da det var nede i en højde af 5000 fod.


Dette er væsentlig, fordi de fleste af mobilopkaldene angiveligt havde fundet sted, da Flight 93 var oppe i en højde over 30.000 eller sågar 40.000 fod, og der havde været en igangværende tvist om, hvorvidt mobiltelefon-teknologi i 2001 muliggjorde opkald fra fly så højt oppe. Medlemmer af 9/11 Truth Movement havde sagt nej, mens forsvarerne af den officielle historie, såsom Popular Mechanics, sagde ja.

 

Så det er signifikant, at FBI under fremlæggelsen af vidneudsagn i retsazlokalet undlod at hævde, at telefonopkald fra stor flyvehøjde havde fundet sted. Under alle omstændigheder; FBI- rapporten indikerede ikke, at Deena Burnett modtaget noget telefonopkald fra sin mand.


Hvad skal vi gøre med hendes udtalelse om, at hun så sin mands telefonnummer på sin Caller ID? Må vi konkludere, at hun løj? Nej. Det sandsynlige svar, jeg har fremført, er, at hun og de andre blev narret. Opkaldene blev forfalsket. Teknologien til voice morphing havde været tilstrækkeligt udviklet før 2001 til at narre folks bedste venner, selv deres ægtefæller, og der var andre enheder, der ville forfalske folks stemmer såvel som deres stemmer.

 

Denne konklusion, at opkaldene var fingerede, er styrket af dokumentation fra nogle af de rapporterede samtaler, der skaber tvivl ved ægtheden.

For eksempel, hvor moderen til passageren Mark Bingham besvarede telefonen og hørte en stemme, der sagde: "Mor, det er Mark Bingham." (Er det normalt at sige sit efternavn i telefonen til sin egen mor?).

 

Under alle omstændigheder, hvis de rapporterede mobiltelefonopkald var fingerede, som FBI rapport viser de måtte have være, må vi konkludere, at alle de rapporterede opkald fra ruteflyene var forfalskede.


Var de påståede flykaprere andægtigt religiøse muslimer? Efter undersøgelse af alle de andre påståede beviser for flykaprere opløses også disse. Dette betyder ikke, at mænd anklaget for kapring flyene ikke eksisterede. Der fandtes virkelig mænd med disse navne. Men passede de ind i den officielle histories portræt af dem som andægtigt religiøse muslimer, der var rede til at møde deres skaber og indsamle deres himmelske belønning uden at tøve med at begå selvmord?

 

Lad os se især på Mohamed Atta, som siges at have været leder af operationen. Ifølge 9/11-kommissionensrapporten var Atta blevet meget religiøs, endog "fanatisk." Ifølge en skrivelse, som myndigheder hævder, var skrevet af Atta, sagde han, at han planlagde at dræbe sig selv, så han kunne komme i himlen som en martyr. Men når vi ser på den Mohammed Atta's faktiske adfærd - i det mindste en mand med hans navn - kan vi se noget helt andet. Ligesom i det mindste nogle af de andre påståede flykaprere drak Atta masser af alkohol, tog kokain, gik i stripklubber, og syntes at være specielt glad for striptease-dansere. Han boede endda med en eksotisk danserinde i Venice, Florida, i marts og april i 2001. Regeringen og 9/11-Kommissionen gik meget langt for at dække over disse fakta, og med god grund.

 

Som en professor i islamiske studier sagde:


"Det er uforståeligt, at en person kan drikke og gå på en stripbar en nat, og så dræbe sigselv næste dag på vegne af islam. .
. . Noget her hænger ikke sammen."

 

Hvilken rolle spillede Atta og de andre i operationen? Blev de hyret til at spille denne rolle? Vi vil ikke vide det, indtil der sker en reel undersøgelse. Vi ved nok til at sige, at 9/11 angrebene ikke var planlagt, eller endog bistået af inderligt religiøse muslimer.


Flykaprere og Pentagon-angreb

 

Denne konklusion forstærkes af problemer i den officielle historie om angrebet på Pentagon. Selv om der er masser af disse
problemer, bliver jeg nødt til at begrænse mig til to.


Hani Hanjour og Pentagon Angrebet: Ifølge den officielle historie blev Pentagon ramt af amerikanske Flight 77, der kontrolleres af al-Qaeda flykapreren Hani Hanjour. Talrige rapporter har oplyst, at Hanjour var en forfærdelig pilot, der ikke engang sikkert kunne flyve et enmotors fly. Som en flyve-instruktør citeret i New York Times udtrykte det, "Han kunne ikke flyve overhovedet." Og dog var flyet, der ramte Pentagon, ifølge den officielle historie, blev fløjet med militær præcision. Efter at have afsluttet en 330 grader nedadgående spiral, befandt flyet sig i noget nær jordniveau og fløj så ind i Pentagon mellem første og anden etage, og dette skete endda uden at skrabe Pentagons græsplæne.

 

Washington Post skrev: "luftfartskyndige kilder skrev, at flyet var fløjet med ekstraordinære færdigheder, hvilket gør det meget sandsynligt, at en uddannet pilot var ved roret."

 

Hani Hanjour, der knapt kunne flyve en Cessna, kunne ikke have gjort dette i en Boeing 757.

 

Som Ralph Omholt, en tidligere 757 pilot, har sagt: "Den tanke, at en ufaglært pilot kunne have fløjet denne bane er simpelthen for latterligt at overveje."

 

Hvis man tjekker Pilots for 9/11 Truth, vil man se, at andre piloter er enige.

 

Barbara Olson's påståede telefonopkald: De mest kendte rapport flykaprere på flyene kom fra Ted Olson, som var advokat i højt embedde (Department of Justice's solicitor gereral). Han fortalte CNN om eftermiddagen den 11. september 2001, at hans hustru, den CNN kommentator Barbara Olson, havde ringet til ham to gange fra American Airlines Flight 77-flyet, der angiveligt ramte Pentagon - og fortalte ham, at flykaprere, bevæbnet med knive og hobbyknive , havde overtaget flyet.

 

Denne påstand har spillet nogle afgørende roller.


Udover at fortælle verden, at Flight 77 blev kapret, var det den eneste dokumentation for, at flyet stadig var i luften: Det
var forsvundet fra radaren i Midtvesten, og der var rapporter om, at en passagerfly i dette område var styrtede ned. Det rapporterede opkald fra Barbara Olson fik det i det mindste til at synes muligt at Pentagon i virkeligheden var, som regeringen sagde, ramt af Flight 77.

 

Men Ted Olson's rapportering er yderst problematisk. Et problem var, at han gik frem og tilbage om, hvorvidt hans hustru havde anvendt en mobiltelefon eller en passager-sæde-telefon. Han besluttede sig endeligt og holdt fast på sidstnævnte, hvorved han undgik problemet med, om et mobiltelefonopkald ville have været muligt. I 2006 besvarede en American Airlines repræsentant et spørgsmål ved at sige: "vi har ikke telefoner på vores Boeing 757. Passagerene på Flight 77 anvendte deres egne personlige mobiltelefoner til at foretage opkald under terrorangrebet."

 

Ted Olson's påstande blev yderligere undergravet af den rapport, som FBI fremlagde ved Moussaoui rettergangen. Ifølge denne rapport, er den eneste opkald forsøgt af Barbara Olson et opkaldsforsøg uden forbindelse ("unconnected call"), som derfor
varede "0 sekunder."

 

Dette er en fantastisk udvikling. FBI er en del af Department of Justice, og alligevel fejlede FBI i at støtte påstanden fra den tidligere chef (solicitor general Ted Olson) for denne afdeling om at have modtaget to telefonopkald fra sin kone om morgenen den 11. settember 2001.

 

Dermed underminerede FBI det eneste tegn på, at Flight 77 blev kapret og fløjet tilbage til Washington.


Der er masser af andre problemer i den officielle historie om Pentagon påflyvningen. Men disse to, der involverer Hani Hanjour og Barbara Olson, giver alt, hvad vi har brug for at vide til at konkludere, at den officielle historie ikke er sand.


Tro: Nationalistisk og Kristen

 

Mit foredrag har titlen "9/11, Beviser og Tro" (“9/11, Evidence, and Faith”). Jeg har nu redegjort for nogle af de beviser, der peger på den konklusion, at 9/11 var en falsk flag operation, begået af kræfter inden for vores egen regering. Der er langt flere beviser, end jeg har vist i min seneste bog, Debunking 9/11 Debunking. Men hvad jeg har opsummeret her skulle være tilstrækkelig - for dem med øjne, der ser - til at vise, at den officielle historie i det mindste er dybt problematisk. Ikke alle har imidlertid øjne, der ser.

- Den dominerende "tro" hos de fleste mennesker i den moderne verden er blevet den nationalistiske.

 

Dr. John Cobb citeret af Dr. David Ray Griffin

 

Mange amerikanere har en slags tro, der forblinder dem over for sandheden om 9/11. Denne tro forhindrer også dette bevismateriale i at blive drøftet i mainstream medierne. Hvad er denne tro?


Jeg trækker her fra et essay, der ikke er offentliggjort på nuværende tidspunkt, af den kristne teolog John Cobb. Påpegende, at folk generelt forudsætter "visionen om virkeligheden" (“the vision of reality”) ud fra det samfund, de vokser op i, siger han: "Vi kan kalde dette i vid udstrækning bevidstløst underliggende og overordnede syn på verden - såvel som den mere bevidste tro i hvilken den er udtrykt, 'en tro' . "

 

"I tusind år før renæssancen," tilføjer Cobb, "var ' troen' i det store flertal af europæerne den kristne."

 

Men i den moderne verden derimod er

 

"ens loyalitet og ens identitet [kommet til at være] defineret af geografi snarere end af religion. . . . Dyd blev omdefineret som patriotisme. . . Helgener blev erstattet af nationale helte. Ens nations historier blev overført fra den kristne historie i uddannelse og i offentlige funktioner. . . . [A]t være en kristen blev valgfrit. Offentlige debatter for og imod kristendommen er fuldt acceptabelt. Men. . . [d]er er ikke nogen offentlig debat om national loyalitet. Kort sagt; den dominerende "tro" hos de fleste mennesker i den moderne verden er blevet den nationalistiske."

 

Hvad er den amerikanske form af denne nationalistiske tro? Det er, at "USA er en fundamentalt dydig nation."

Denne tro betyder ikke, at der ikke kan være nogen kritik af America's handlinger. "Men kritikken er [kun] at nationens aktioner er ikke i nationens sande interesser eller ikke stemmer overens med nationens sande karakter."

- Den 'nationalistiske tro' ... er, at vores land hoved-sageligt er af det gode og aldrig bevidst gør noget ondt. Set på baggrund af denne 'tro', vil påstanden om, at 9/11 var et 'Inside Job' simpelthen ikke være sand.

 

Dr. John Cobb fortolket af Dr. David Ray Griffin

 

Disse kritikpunkter vil dermed udtrykke den nationalistiske tro, som er, at vores land hovedsageligt er af det gode og aldrig bevidst gør noget ondt. Set på baggrund af denne tro, vil påstanden om, at 9/11 var et Inside Job (en falsk flag operation) simpelthen ikke være sand.

 

Efter at have påpeget adskillige forhold, som gør den officielle historie ekstremt usandsynlig, siger Cobb:


"Reaktionen fra de fleste amerikanere [til en beretning af sådanne facts] viser, hvor kraftig de er under indflydelse af deres nationalistiske 'tro'. De ønsker ikke at høre, at medlemmer af deres regering kan have snydt dem på en punkt af så stor betydning. De ønsker ikke at undersøge beviserne. De 'ved' på forhånd, at spørgeren er ude
af trit. De 'ved' det, fordi alternativerne ikke passer med deres' tro'."

 

Men sikkert, kan vi svare - amerikanerne ved nu, at Bush-Cheney administrationen løj os ind i krigen i Irak. Hvorfor ville de fleste amerikanere fortsat acceptere denne administration's forbløffende historie om 9/11? "Svaret," foreslår Cobb,
"kan være, at bedrag om spørgsmål om, hvem der har hvilke våben kan tolereres. Vi kan forstå, at de reelle motiver for at
kæmpe en krig ofte er forskellige fra de bebudede grunde. Men at tro, at højtstående embedsmænd i en amerikansk
administration. . . ville organisere et massivt angreb og dræber tusindvis af amerikanske borgere ville dybt såre den amerikanske fornemmelse af nationens grundlæggende godhed, en overbevisning, der tilhører dybderne i vores nationale tro."

 

"Konspirationsteori"


Givet den voksende fremtrængen af denne tro i vort land - og især i den offentlige sfære, der kontrolleres af massemedierne - er det let at marginalisere dem af os, der stiller spørgsmål ved den officielle historie om 9/11.

 

Fremgangsmåden, ud over blot at ignorere os, er stemple os som "konspirationsteoretikere."

 

Denne etiket lader folk vide, at vi er irrationelle, at vores krav blot er produkter af febersyge sind, så selv undersøge vores påstande for at tilbagevise dem ville være spild af tid.

Ud fra et rent rationelt-empirisk synspunkt er effektiviteten af denne mærkat bemærkelsesværdig. En konspiration, ifølge
min ordbog, er simpelthen "en aftale om sammen at udføre en illegal, forrædderisk eller ond handling." 49 At fremsætte en konspirationsteori om nogle tilfælde er i overensstemmelse hermed simpelthen at tro, at de er resultatet af en sådan aftale.

- Reaktionen fra de fleste amerikanere [når de hører 9/11-facts] viser, hvor kraftig de er under indflydelse af deres nationalistiske 'tro'. De ønsker ikke at høre, at med-lemmer af deres regering kan have snydt dem på en punkt af så stor betydning. De ønsker ikke at undersøge beviserne. De "ved" på forhånd, at spørgeren er ude
af trit. De "ved" det, fordi alternativerne ikke passer med deres 'tro'.

 

Dr. John Cobb citeret af Dr. David Ray Griffin

 

Vi accepterer nye konspirationsteorier hver dag, for så vidt vi tror på reportager om cigaretproducenterne sammensværgelse for at skjule farerne ved rygning, olieselskaber sammensværgelse vedrørende global opvarmning, og selskabers sammensværgelse for at bedrage kunder. Vi er alle konspirationsteoretikere.

Alle er i virkeligheden konspirationsteoretikere om 9/11, fordi den officielle teori er i sig selv en konspirationsteori. Den siger, at 9/11 var et resultat af en hemmelig aftale mellem Osama bin Ladin og forskellige medlemmer af al-Qaeda. Alligevel er begrebet "konspirationsteoretiker" kun brugt om folk, der afviser den officielle konspirationsteori til fordel for
den alternative teori, hvorefter 9/11 var et Inside Job (d.s.s. Falsk Flag Operation, red.).

 

For eksempel skrev Jim Dwyer skrev en New York Times historie med titlen "2 US Reporter forsøger at imødegå konspirationsteorier omkring 9/11." ("U.S. Reports Seek to Counter Conspiracy Theories About 9/11").

 

En mere præcis titel ville have været: "Amerikanske rapporter siger, at Regerings konspirationsteori er bedre end Alternative konspirationsteorier." ("U.S. Reports Say Government’s Conspiracy Theory Is Better than Alternative Conspiracy Theory.”).

 

Men Times aldrig ville have brugt en sådan overskrift.

 

Denne ensidige brug af udtrykket forekommer ikke kun i mainstream medierne. Den er lige så udbredt på venstrefløjen. For
eksempel skrev Salim Muwakkil, en ledende redaktør af In These Times, i 2005:


"Denne [9/11] bevægelse fangede min opmærksomhed, da jeg så Dr. David Ray Griffin tale ved University of Wisconsin i Madison på C-SPAN tv tidligere på året. . . . Griffin. . . har skrevet adskillige velansete bøger om religion og spiritualitet. . . og betragtes som en af nationens fremmeste teologer. I. . . anser ham som en klog forfatter inden for emnet betydningen af åndelighed i samfundet."

 

"Så det var chokerende at se ham reklamere for en radikal konspirationsteori om 9/11 om C-SPAN. . . . Hvad kunne have
forvandlet denne sobre, reflekterende akademiker til en konspirationsteoretiker?
"

 

Jeg har naturligvis været en konspirationsteoretiker hele tiden. Det eneste, der ændrede sig i 2003 var, at jeg afviste den officielle konspirationsteori til fordel for den alternative teori.

 

Ifølge synspunktet i In These Times var dét tidspunktet, hvor jeg blev en konspirationsteoretiker, hvilket førte til, at magasinet stillede spørgsmålet: "Hvad skete der med Griffin?" En anden skribent fra magasinet, Terry Allan, svarede: "Jeg tror, en del af det skyldes, at han er en teolog, som opererer med tro." Mit eget svar er, at jeg endelig så på dokumentationen, der tilsyneladende var udelukket apriori, idet der kunne være noget brugbart for en konspirationsteori.

 

Disse to forfattere syntes også at være fuldstændig blottede for enhver mistanke om, at deres afvisning af min holdning i sig selv var baseret på tro - den nationalistiske tro, at vores ledere ikke ville gøre sådan noget.

 

Disse to eksempler, i hvert fald viser, hvordan begrebet "konspirationsteori" anvendes i denne diskussion. Det er ikke anvendt i bred forstand, hvorved forstås en hemmelig aftale om at gøre noget ulovligt. Det anvendes om en teori, der antyder, at vores egen regering har gjort noget, ikke kun ulovligt, men så forfærdeligt som at handle i strid med vores tro på vores nation's godhed.

 

Den omstændighed, at sådanne teorier ikke ønskes fremført i den offentlige diskurs blev gjort klart af præsident
Bush i hans tale til FN's to måneder efter 9/11.

 

Han sagde: "Lad os aldrig tolerere skandaløse konspirationsteorier vedrørende angrebene den 11. september - ondsindede løgne, der forsøger at flytte ansvaret væk fra terrorister."

 

Hvad ville en "skandaløs" konspirationsteori være?

 

Hvis vi arbejdede i en filosofi-of-videnskabelig sammenhæng, ville det være klart.

 

En god teori er én, der på en sammenhængende måde kan forklare alle eller i det mindste de fleste af de relevante kendsgerninger uden at modsige nogen af dem.


En dårlig teori er én, der er i strid med nogle af de relevante kendsgerninger.

 

En "skandaløs" teori ville være en, der er i strid med stort set alle de relevante kendsgerninger. Ved dette kriterium, er den officielle konspirationsteori klart en "skandaløs" en.


Men den offentlige diskussion af 9/11 forekommer ikke i en filosofisk-videnskabelig sammenhæng, men i en politisk
sammenhæng, og i denne sammenhæng, er den alternative teori er "skandaløs", fordi den siger, at medlemmer af Bush-administrationen gjorde det, ikke Osama bin Laden. Denne påstand gør det "skandaløs" pr. definition. Beviser har intet at gøre med det.


Medier's ikke-tolerance af mine bøger


Ved at advare folk om ikke at tolerere skandaløse konspirationsteorier mindede Bush befolkningen - især mennesker, som styrer mainstream medierne - om, at enhver, som siger, at 9/11 var et Inside Job (d.v.s. en Falsk Flag Operation, red.) ikke skulle gives en sympatisk eller endog neutral høring.


Dette påbud er blevet overholdt.

 

Da jeg kender min egen sag bedst, vil jeg benytte mig selv som et eksempel.

 

Selv om jeg har udgivet fem bøger om 9/11, er der ikke én af dem, som er blevet gennemgået af en mainstream avis eller et ditto blad, selv om min første bog, The New Pearl Harbor, har solgt omkring 150.000 eksemplarer på engelsk og er blevet oversat til flere andre sprog .

 

Før jeg begyndte at skrive om dette emne, i øvrigt, var jeg var en ganske godt respekteret filosof udi religion og teolog, og havde skrevet over 20 bøger.

 

Man skulle tro, at en sådan person, der nu skriver bøger, som beskylder medlemmer af Bush-administrationen for orkestrering af 9/11-angrebene ville være netop dén ting, aviser og blade ville anvende som forsidestof med henblik på at øge salget. Men i modsætning til en udbredt opfattelse, er der noget, som er vigtigere end salg: Modsig aldrig offentligt vores nationale tro.

Jeg optrådte engang, for at være sikker, på et nationalt talk-show med Tucker Carlson.

Men det var ikke et normal interview, hvor jeg fik lov til at præsentere mine idéer i et sympatisk eller endog en neutral atmosfære. Snarere fordømte Tucker mig opsiges mig voldsomt anklagende og kaldte mine udtalelser "blasfemiske" og "syndige". Hvilket dermed var en perfekt illustration af, at hans tro på amerikanske godhed er en religiøs tro.

 

Jeg er blevet interviewet stille og roligt på tv-shows i Canada og i nogle europæiske lande, selv i England. Men aldrig i dette land (USA, red.)

 

I den offentlige sfære, hvor vores nationale tro regerer, tolereres alternative konspirationsteorier ikke.


Kristen tro og 9/11


I kirken, ikke desto mindre, skulle tingene være anderledes. Her kunne man formode, at den dominerende tro ville være kristen tro og kristen tro, når den er bedst, vil give folk mulighed for at se på beviserne for, at 9/11 var et Inside Job (d.s.s. en falsk-flag operation, red.). Hvorfor?


Kristen tro er først og fremmest tro på Gud, og tro forstås bedst som troskab eller loyalitet.

 

Den græske betegnelse for tro i Det Nye Testamente, pistis, er ofte bedst oversat til troskab. Spørgsmålet, som Richard Horsley forklarer i Jesus and Empire, er, hvorvidt man var loyal over for Gud eller den romerske kejser. Når der tales om Gud, tales der om skaberen og elskeren af alle folkeslag. Kristen tro lærer også, at Gud er sandheden, så for at være loyal over for Gud er det en forpligtelse at kende og proklamere sandheden.

 

Set på baggrund af vor kristne tro, ville det derfor være hedensk at betragte vores nation som værende værdig til ultimativ loyal troskab.

 

Kristne kan selvfølgelig være patrioter og kærligt og tjener deres land. Men de kan ikke uden at svigte deres kristne tro,
yde ultimativ loyalitet over for deres nation, således at de forblinder sig selv og skjuler for andre, grimme sandheder om deres egen nation.

 

Et andet relevant element i kristen tro, er dens doktrin om arvesynden. Selv om denne doktrin er ofte blevet udtrykt på mytologisk vis, er dens grundlæggende pointe, at tendensen til at synd er universel. Intet parti, ingen religion, intet land kan
antages at være fri for tendensen til at synde. Hvad er denne tendens?

 

På den ene side giver vores unikke evner som mennesker os mulighed for, i modsætning til andre væsner, at forstå, at vi
simpelthen er en blandt andre. Alle mennesker er Guds børn, og derfor bør alle mennesker have lige rettigheder, lige muligheder, herunder lige adgang til verdens ressourcer. Vi ved, at vi skal elske vores nabo som os selv og dermed være mod andre som vi ønsker andre skal være mod os. (Sidebemærkning af Griffin: Vi burde endda, som Dalai Lama udtrykker det, bekymre os mere for andre, end for os selv: der er så mange flere af dem.) Og alligevel gør vi det generelt ikke.

 

Vi plejer at bruge vores unikke evner, som Reinhold Niebuhr har påpeget det, til ikke at behandle os selv som blot én blandt andre, men til at opnå fordele for os selv og dem, vi er tæt på - selv når det medfører skader eller måske at dræbe andre. Denne tendens kommer især op i mennesker, der får politisk magt. Dette punkt blev udtrykt mest berømt i Lord Acton's konkluderende udsagn: "Magt har tilbøjelighed til at korrumpere og absolut magt korrumperer absolut."

 

Kristne bør derfor især være mistænksomme over for politiske og militære ledere, der viser tegn på at søge den absolutte magt.

 

Andrew Bacevich, en kristen, som er en politisk videnskabsprofessor og en tidligere militær officer, har sagt, at det amerikanske militær har "forsøgt at opnå noget, der nærmer sig almagt." Forsøg fra Bush-Cheney administration på at opnå næsten absolut magt, er også velkendt nu.

 

Kristne bør derfor formode, at en tilstedeværelse af absolut korruption - korruption nok til i det mindste at scenesætte 9/11.

 

Desværre betyder det faktum, at kristne i Amerika tænke på sig selv som kristne, ikke , at deres kristne tro overvinder deres
amerikanske tro. De ofte synes at hælde i retning af sidstnævnte med større alvor. Jeg har aldrig haft et foredrag i en kirke annulleret, fordi man fandt en undtagelse til min fortolkning af Kristendom og Gud, men mere end en kirke har annulleret foredrag, jeg var planlagt til at give omkring 9/11, og mange flere kirker har nægtet at leje deres bygninger ud til dette formål i første omgang.

 

Lederne af disse kirker er uvillige til at udsætte deres folk for eller at blive set støtte, sådant kætteri.

 

Jeg har for at sikre mig talt i nogle få kirker. Og jeg er blevet støttet af et par teologer, såsom John Cobb, Rosemary Ruether, Joe Hough (Formanden for EU teologiske seminarium i New York), og sidst William Sloane Coffin. Men jeg er blevet angrebet af andre.


For eksempel, efter min første bog, The New Pearl Harbor blev offentliggjort, offentliggjorde den kristne etiker Ian Markham, imens han var dekan for Hartford Seminary, en kritik af den i et kristent magasin. Han sagde: "Der skal være grænser for den vifte af muligheder, der overvejes, og jeg ønsker at antyde, at Griffin er uden for dem." I sin forklaring af denne erklæring, sagde han:


"Når en bog hævder, at den amerikanske præsident bevidst og velvidende var 'involveret' i slagtningen af 3.000
amerikanske borgere, så er det uansvarligt."


Efter at have læst Markham's kritik, skrev jeg til ham og sagde, at det forekommer mig, at "vores meningsforskel vedrørende 9/11 primært har at gøre med a priori antagelser om, hvad den amerikanske regering, Bush-administrationen og Pentagon i særdeleshed ville og ikke ville gøre."

 

Markham, som bekræftede denne dom, sagde: "Ja, jeg arbejder med en a priori antagelse, at Bush ikke vil dræbe 3.000
borgere for at skabe en politisk begrundelse for at invadere Mellemøsten for olie."

 

Mit tredje bog, "Kristen Tro og Sandheden Bag 9/11" (Christian Faith and the Truth behind 9/11: A Call to Reflection and Action), blev revideret i tidsskriftet the Christian Century, som længe har været talerør for liberal og socialt engageret kristen tro.

 

Men redaktør David Heim, der selv skrev anmeldelsen, sagde ikke et ord om mine kapitler om Jesus og imperium, dæmonisk ondskab, eller min opfordring til kirker om at overveje 9/11.

 

Tværtimod satte han al sin kraft ind på i sin gennemgang udelukkende at afskrække enhver fra sådanne overvejelser ved
at latterliggøre min påstand om, at 9/11 var et Inside Job (d.s.s. en falsk-flag operation, red.).

 

Idet han anvendte den samme teknik som verdslige kritikere, gav han sin gennemgang en ringeagtende titel, "Hvemgjorded'? En 9/11 Konspirations Teori" (“Whodunit? A 9/11 Conspiracy Theory”). Han gjorde klart i sin første sætning, at bogen skulle have en kættersk karakter:

 

"Ifølge teologen David Ray Griffin blev angrebene den 11. september 2001 ikke udført af jihad-selvmorderiske terrorister, men blev orkestreret af Bush-administrationen til at levere et påskud for dens militære eventyr og dens søgen efter global
dominans."


Mens han kaldte mit argument tosset foreslog han, at mit problem var, at jeg havde "drukket fra dybet af den skumle brød af 9/11-truth fora på internettet".

 

Og i et forsøg på at påvise, at mine argumenter skulle være lette at tilbagevises, skrev han:


"[Griffin] konstaterer, at selv om flykaprerne angiveligt var dybt religiøse muslimer, havde de i løbet af deres tid i USA indtaget alkoholholdige drikkevarer og besøgte stripklubber. 9/11-Kommissionen aldrig hverken indrømmede eller fastslog dette modsætningsforhold, siger Griffin siger, som åbenbart ville score et point imod den officielle forklaring. Griffin ignorerer de mange rapporter, der viser, at nogle flykaprere. . . udviste præcist samme psykologiske profil: de var skiftevis tiltrukket og frastødt af den moralske slaphed i Vesten, Deres sans for Vestens charme overgik deres sans for afvisning. Sådanne beskedne reflektions-nuancer er tilsyneladende for meget for Griffin."

 

Ved at demonstrere sin egen overlegne kapacitet for nuancer, i det mindste til sin egen tilfredshed, antydede han, at han havde taget sig af alle de spørgsmål om flykaprere.

 

Med hensyn til World Trade Center svarede Heim på alle spørgsmål ved at henvise til en rapport af NIST, Det Nationale
Institut for Standarder og Teknologi
. Som tidligere nævnt NIST er et agentur under Handels-departementet (Commerce Department) og dermed en del af Bush-administrationen, som gentagne gange har fordrejet videnskabelig viden af hensyn til $partifarvede politiske formål.

 

Dette forhold bekymrede dog ikke Heim. Hans implicitte argument syntes at være: Vi kan a priori (på forhånd) vide, at Bushadministrationen ikke var ansvarlig, og vi kan derfor have tillid til rapporten skrevet af NIST, fordi NIST ikke ville have haft noget motiv for at lyve.

 

Efter at have brugt sådanne cirkulære argumenter til at beskæftige sig med andre spørgsmål, sagde han:

 

"Krigen mod terrorisme er blevet anvendt til at sponsorere et tåbeligt militært eventyr. Det katastrofale bedrag
i Irak fik brændstof fra imperialistiske vrangforestillinger om Mellemøsten. Men udvides denne kritik af USA's politik til en aparte teori om amerikansk meddelagtighed i 9/11 kan man kun opfordre til latterliggørelse."

 

Heim er en perfekt illustration af nationalistiske tro.

 

Invasionen af Irak var fjollet og baseret på vrangforestillinger - ikke ondskab baseret på en løgn. At antyde andet er aparte og opfordrer til latterliggørelse.

 

Heim afsluttet sin gennemgang ved at spørge: "Hvorfor har Det Presbyterianske Forlag udgivet denne ætsende og
monomante bog?"

 

Heim var ikke alene om at kritisere Westminster John Knox for udgivelsen af min bog. Institut for Religion og Demokrati udsendte en pressemeddelelse med overskriften: "IRD: Presbyteriansk udgivet 9/11-konspirations-bog er absurd."

 

IRD's Mark Tooley sagde: "At ledende mainline- og kirkelige embedsmænd ville offentliggøre den slags absurde revisionistiske historier er en skandale."

 

Specielt alvorlig kritik af Westminster John Knox kom fra konservative fraktioner inden for den presbyterianske kirke.

 

John H. Adams, redaktør for The Presbyterian Layman, sagde, at det ikke er den presbyterianske kirke opgave at offentliggøre en konspirationsteori, og at Westminster John Knox gør det, er det samme som at sige, at kirken er enig i det synspunkt, at 9/11 var iscenesat af kræfter inden for vores egen regering.

 

Selv om Adams indrømmede, at han rent faktisk ikke selv havde læst den bog, følte han sig fri til at beskrive bogens tese som "en ubesindig idé", og at kritisere pressen for at gå til "andenrangs teologi". Alene det at kende bogens påstand om Bush-administrationen var åbenbart nok til at lufte sådanne beskyldninger.


Toby Brown, en presbyteriansk præst i Texas, der heller ikke havde læst bogen, sagde: "Hvorfor ud af alle de ting de kunne offentliggøre, ville kirken vælge dette? Hvilken begrundelser har kirken for at deltage i teorier om 9/11? Det får det til at se ud som om vores kirke kan godkende bogens ideer."

 

Mange presbyterianere, tilføjede han, havde planer om at boykotte udgiveren. James Berkley, direktøren for Presbyterian Action for Faith and Freedom, kaldte WJK's beslutning om at udgive min bog "latterlig","patetisk" og "skør" og sagde, at det havde ødelagt billedet af presbyterianere.


Joan Gray, ordstyreren for de presbyterianske kirke i Amerika, sagde: "Personligt, er jeg er sikker på, at langt størsteparten af presbyterianerne ikke kan tage tanken om, at den amerikanske regering iscenesatte 9/11-angrebene alvorligt."

 

Sådanne angreb fik Davis Perkins, præsidenten og udgiver af Westminster John Knox, til at udstede et forsvar. Det lød:

 

"I forordet til den kontroversielle Christian Faith and the Truth behind 9/11. . . , skriver David Ray Griffin "En af
vore vigtigste opgaver som teologer er at beskæftige sig med aktuelle begivenheder i lyset af, at vores første troskab
rettes til Gud, som skabte og elsker alle mennesker, ja alle former for liv. Hvis vi tror, at vore politiske og militære
ledere handler på grundlag af politikker, der er i diametral modsætning til guddommelige formål, påhviler det os med baggrund i præstekaldet at sige det."
På Westminster John Knox Press vi deler Griffin's primære troskabsløfte om at søge at fremme vedvarende, informerende og respektfulde dialoger om de mest presserende spørgsmål i vor tid. Professor Griffin's grundige forskning og intellektuelt stringente argumenter har overbevist os om, at denne bog bør have en plads i denne samtale, uanset konklusionerne læserne komme til at acceptere."

 

Perkins dermed klart sagt, at for Westminster John Knox Press, skal troskab til Gud skal gå forud for vores tilhørsforhold til vores politiske og militære ledere.

 

Men The Presbyterian Publishing Corporation’s bestyrelse, ville set i lyset af den stigende kritik fra rådsmedlemmer ikke støtte
Perkins. I en officiel erklæring sagde Kenneth Godshall, formanden for denne bestyrelse:


"David Ray Griffin er en fremtrædende teolog, der har udgivet flere bøger med PPC. Denne særskilte udgivelse lever ikke op til WJK's redaktionelle standarder og er ikke repræsentativ for PPC's publicerings-program."

 

Hvad var der galt med denne bog?

"Bogen fremsætter den ekstraordinære påstand om, at terrorangrebene den 11. september 2001 blev dirigeret af den føderale
regering og fik det til at se ud som om det var udført af al-Qaeda. . . . Griffin's teologiske refleksioner er nyttige og betimelige.
Bestyrelsen mener, at konspirationsteori er uægte og baseret på tvivlsom forskning."

 

Så grunden til denne bog er "ikke lever op til WJK redaktionelle standarder" har intet at gøre med dens teologi. Problemet er blot bogens påstande, som er i modstrid med vor nationalistiske tro.

 

Godshall fremstillede det naturligvis ikke på den måde. Han sagde, at bestyrelsen havde konkluderet, at bogen var baseret på "tvivlsom forskning."

 

Men som jeg fortalte The Louisville Courier-Journal, som kontaktede mig om dette: "Dette [emne] er noget jeg har arbejdet på næsten dagligt i årevis. . . . Jeg tvivler på nogen af. . . medlemmer af bestyrelsen har brugt næsten den tid på det jeg har. De var virkelig ikke i stand til at fremsætte en sådan erklæring."

 

Hvordan forsvarede Godshall sit angreb?

 

Ifølge The Courier-Journal, sagde han, at "Griffin har undladt at tage hensyn til modbeviser for hans teorier, modbeviser, som er offentliggjort af Popular Mechanics."

 

Dette var imidlertid forkert. I 2005 havde Popular Mechanics bladet offentliggjort en artikel med overskriften “9/11: Debunking the Myths.”

 

I mit kapitel om ødelæggelsen af World Trade Center påpegede jeg, at "Popular Mechanics. . . fuldstændigt ignorerer den hovedkulds vertikale hurtighed af de totale kollapser og ikke nævner vidnesbyrd om smeltet stål, nedrivnings- ringe, ("demolition rings") og lyde af eksplosioner."

 

Hvis man ikke kan forklare, hvorfor de bygningerne kom lige ned i tilnærmelsesvist frit falds hastighed, og man er nødt til at ignorere dele af de relevante beviser, har man ikke forklaret kollapsene.

 

Desuden - og med reference til artiklen af Popular Mechanics som "en spektakulært dårlig artikel" - påpegede jeg nogle adsurde påstande, som den opstillede. hvorefter jeg henviste læserne til to kritikpunkter på hvilke artiklen var blevet "effektivt pillet ned" ("debunked")

 

Hertil kommer, at på det tidspunkt Godshall gjort sin redegørelse, skrev jeg Debunking 9/11 Debunking, som har undertitlen:
et svar til Popular Mechanics og Andre forsvarere af den officielle konspirationsteori. Havde Godshall virkelig ønskeet at
kende mine svar på de påstande, som Popular Mechanics fremsatte, kunne jeg have sendt ham mit skriftlige svar til deres bog, Debunking 9/11 Myths, som var udkommet et par måneder tidligere.

 

Mit svar viser, at ikke en eneste af bogens påstande ville overleve en eksamination eller en kontrol.

Der er naturligvis ingen anmeldelser af min bog i mainstream-pressen.


Men hvis man læser kunders bedømmelser af Popular Mechanics bogen på Amazon.com, vil man se, at næsten alle anmeldere, der har læst både den bog og min bog, siger, at jeg grundigt har tilbagevist ("debunked") den.

 

Jeg har brugt en del tid på dette, idet den eneste støtte Godshall gav for sin påstand om, at min bog indeholdt en "falsk"
konspirationsteori baseret på "tvivlsom forskning", var hans påstand om, at jeg ikke havde reageret på modkrav fra
Popular Mechanics. Den omstændighed, at Godshall ikke gjorde sig nogen anstrengelse for at fastslå sandheden af denne påstand antyder, at hans egentlige årsag til at miskreditere min bog var at formilde medlemmer af hans betegnelse, der gjorde indsigelse mod Westminster John Knox's offentliggørelse af min bog - udelukkende på grund af dens overtrædelse af deres tro på Amerika's godhed.

 

Godshall i øvrigt var ikke alene om at dadle min bog og Westminster John Knox for at udgive den.

De to mænd på trykkeriet, der foretog beslutningen om at offentliggøre bogen blev hurtigt fyret.


Ifølge historien i The Louisville-Courier Journal, "Godshall sagde ingen ville blive disciplineret for godkendelse af bogen" og at
"bestyrelsen ville fortsætte med at forsvare den redaktionelle uafhængighed til selskabet."

 

Faktisk begyndte Godshall ikke desto mindre detaljeret at kontrollere ethvert lille område, så Davis Perkins, som allerede var vred på Godshall for at have undskyldt for offentliggørelse af min bog, er trådt tilbage som formand og udgiver af Westminster John Knox for at tage en anden stilling.

 

En uge senere blev Jack Keller, vicepræsidenten for publicering, fyret.

 

Hvad er budskabet? Mens Jack Keller var vicepræsident for publicering på WJK, havde WJK udgivet flere bøger af mig. En af
dem, "God, Power, and Evil", afviser den traditionelle doktrin om almagt. Den kritiserer endda specifikt denne doktrin, som
indehaves af John Calvin, den stiftende teolog af den presbyterianske kirke.

 

En anden bog bestrider udtrykkeligt, at Gud kan afbryde verdens normale årsagssammenhænge, hvilket betyder, at der ikke kan være nogen mirakler som traditionelt forstået og ingen ufejlbarligt ufejlbarligt inspirerede skrifter.

 

Men ingen blev fyret for at offentliggøre disse bøger. Ingen skreg, at ved at offentliggøre disse bøger ville det trykte meteriale indikere, at den presbyterianske kirke accepterede disse idéer.

 

- Så hvad er budskabet til udgivere i kirke-pressen? Det er, at de kan udgive bøger, som er stærkt kritiske over traditionelle kristne doktriner uden at miste deres job. Men de bør ikke offentliggøre noget, der udfordrer ideen om, at Amerika er grundlæggende god, den usædvanlige nation, fordi det er en religiøs tro, der ikke kan udfordres.

 

Professor David Ray Griffin

Så hvad er budskabet til udgivere i kirke-pressen? Det er, at de kan udgive bøger, som er stærkt kritiske over traditionelle
kristne doktriner uden at miste deres job. Men de bør ikke offentliggøre noget, der udfordrer ideen om, at Amerika er
grundlæggende god, den usædvanlige nation, fordi det er en religiøs tro, der ikke kan udfordres.

 

Har vi ikke her har en klar illustration af, at alt for ofte er den kristne tro er mindre vigtig for kristne i Amerika end deres amerikanske
tro?

 

Beviserne på, at 9/11 var et Inside Job (d.s.s. en falsk flag operation), og som jeg har fremført, er overvældende for alle, der har øjne der ser, og den kristne tro, når den er bedst, tjener til at åbne folks øjne for denne dokumentation.

 

Når den kristne tro er underordnet tro på den amerikanske godhed, bliver det en blindende tro, som fremstiller kristne med lukkede øjne.

 

I det langvarende arbejde med at eksponere sandheden om 9/11 har et af mine centrale håb været, at denne eksponering vil føre
amerikanske kristne til at vende sig væk fra denne kætteriske subornanitation.

 

Og når først kristne i vort land opfatter 9/11 som det, det var - et påskud for at udvide det amerikanske imperium i overvejende muslimske lande - håber jeg, at de vil indse dette og være loyale over for Jesus, der prædikes en anti-imperialistisk evangelsk lære. De bliver nødt til at modsætte amerikanske imperialisme lige så stærkt som de har modsat sig
andre former for imperialisme.

 

 

(Herefter følger en afrundende spørgerunde fra publikum)

--

 

 

 

SE ØVERST T.H. VIDEO MED HELE DAVID RAY GRIFFINS FOREDRAG "9/11 & NATIONALISTISK TRO" INKLUSIVE EN AFRUNDENDE SPØRGERUNDE.

--

 

 

KILDE: http://www.freespeech.org/node/1102
--

 


911avisen@911avisen.dk