VIDEO

Mediekritiker Jim Marrs om myndighedernes 9/11 konspirationsteori.
Online-video med JIM MARRS.
Mediekritiker Jim Marrs er bl.a.forfatter til 9/11 bogen ”Inside Job : Unmasking the 9/11 Conspiracies”. Se online-videoen, hvor Jim Marrs på 10 minutter giver sin mening om myndighedernes 9/11 konspirationsteori.

KILDE: http://www.youtube.com/watch?v=6H0X-7sDwZE

 

RELATERET:

Dr. Daniele Ganser: Alle teorier om 9/11 er konpirationsteorier. Også den officielle.
Bush til FN: "Lad os ikke tolerere skandaløse konspirationsteorier!"

Er krigen i Afghanistan retfærdiggjort af 9/11-angrebene?

Dansk 9/11-bog: "11. september 2001 - Stadig ingen svar II", udgivet 15.01.2011.

Diverse 9/11-film med danske undertekster - se dem gratis online.
Mere Info

Mediekritiker Jim Marrs
om myndighedernes 9/11 konspirationsteori.
Mediekritiker Jim Marrs er bl.a.forfatter til 9/11 bogen ”Inside Job : Unmasking the 9/11 Conspiracies”. Se online-videoen, hvor Jim Marrs på 10 minutter giver sin mening om myndighedernes 9/11 konspirationsteori. April 2007.

Well, jeg har studeret mange konspirationsteorier i mit liv og den absolut værste jeg nogensinde har hørt, er den officielle om 9/11.

 

Vi blev fortalt, at 19 muslimske fanatikere på en eller anden måde slap forbi vores $40 milliarder dyre forsvarssystem, kaprede 4 fly på samme tid .. flyene forsvandt totalt fra FA-radarsystemet, for ikke at nævne satellit radar og NORAD radar – klarede vejen til New York og smadrede ind i to bevaringsværdige bygninger, de to tårne i World Trade Center. Og endnu en smadrede ind i Pentagon. Og endnu en anden styrtede ned i Pennsylvania.  Og alt dette under ledelse af en muslimsk klovn, som gemte sig i en hule i Afghanistan med en computer. Ja, det er den mest tossede konspirationsteori, jeg nogensinde har hørt. Og det, er hvad vi forventes at tro på, som den lovlige version af, hvad der skete den 11. september 2001.

 

Men enhver, der har studeret fakta ved, at der er alt for mange huller i den historie. Beviserne peger i retning af noget meget større end det. Først begynder vi med ”krigsøvelserne” … i mere end et år vidste ingen almindelig amerikaner, at disse krigsøvelser blev udført om morgenen den 11. september. Og da rygterne begyndte at cirkulere på internettet, var svaret, at det nok bare var en slags internet-gøgl. Og dog, da Richard Clark, som dengang var chef for terrorforhold udgav sin bog, talte han inden for 6 sider om ”krigsøvelserne”. Han kontaktede general Meyers fra NORAD og fortalte, at vi har fly, der er kaprede og du har jagerfly i luften. Og det første Meyers sagde, var ”well – er dette virkelighed eller bare krigsøvelser?”

 

FAA havde så mange som 22 objekter på deres radarskærme, objekter, som var falske software-objekter, der skulle simulere kaprede fly. Vore normale jagerfly havde øvelses-ammunition og var taget til Canada, ude over Atlanterhavet – hér dér og alle steder.

 

Og det var på grund af disse ”krigsøvelser”, at flykaprerne var i stand til at trænge igennem vores normale forsvarssystem og udøve de skader, der forekom den 11. september.

 

Og dog har der været meget lidt eller intet sagt om dette. Hvorfor? Fordi det nationale sikkerheds-agentur opsnappede en besked fra Mohammed Atta - som vi blev fortalt var flykaprernes leder – dagen før, i hvilken han sagde: ”Spillet er ved at begynde, i morgen vil der blive action!”

 

Bemærk, at han ikke sagde ’operationen’ eller ’angrebet’, han sagde ’spillet’. Spillet begynder i morgen og så er der action.

Men hør, hvis den amerikanske befolkning ikke kendte til eksistensen af krigsøvelserne, hvordan vidste flykaprerne så, hvorledes de skulle koordinere deres angreb med disse krigsøvelser?

Og der er kun én forklaring: ”Det var et Inside Job.” De havde insider-viden.

 

Kollapset af tårnene i World Trade Center var en af de største katastrofer i verdenshistorien. Flere brandmænd blev dræbt end ved nogen anden hændelse. Det var den første og eneste ulykke med moderne skyskrabere, der fuldstændigt kollapsede ’ned i sig selv’. Det var den største strukturelle fejltagelse i historien, forlød det. Og igen: Hvor blev undersøgelserne af? De skulle have haft enhver fra bygningskontrakter, bygningsingeniører og metal-specialister og alt muligt andet. De skulle have gransket beviserne i flere år for at finde ud af, hvad der virkeligt skete og sikre sig, at det aldrig skete igen. Men det skete ikke. Hvem undersøgte det? Var det New Yorks brandvæsen? Var det New Yorks politi? Var det FBI? Nej. Det var FEMA (The Federal Emergency Management Administration),som udfører ordrer i en direkte kommando-linie fra fra USA’s præsident.

- Well, jeg har studeret mange konspirationsteorier i mit liv og den absolut værste jeg nogensinde har hørt, er den officielle om 9/11.

 

Mediekritiker Jim Marrs

 

Og hvad gjorde FEMA? De ansatte 26 ingeniører og så ville de ikke engang lade dem kigge på alle beviserne og de i ulykken involverede bygninger. Og de skulle udarbejde en omfattende rapport. Og så tog de stålet, som skulle have været studeret minutiøst, for at finde ud af, hvordan bygningerne kunne kollapse – selv under intens ildebrand. Og stålet blev alt sammen sejlet til oversøiske lande. Åbenbar og grov ødelæggelse af bevismateriale.

 

Meget er blevet sagt om de to WTC tårne (wtc1 og wtc2), men hvad man ikke desto mindre bør undersøge er World Trade Centers bygning 7 (wtc7).

 

Bygning 7 (wtc7) var placeret på den anden side af gaden i god afstand af de to tårne (wtc1 og wtc2) og klods op ad hovedpostkontor-bygningen. Og det var en 47 etagers stål- og betonkonstruktion og ca. kl. 17:20 den 11. september – intet fly ramte bygning 7 – men styrtede lige lukt ned i eget fodspor uden at gøre ubodelig skade på hovedpostkontor-bygningen og andre omkringliggende bygninger.

 

Larry Silverstein, lejeren af alle World Trade Center bygningerne, sagde på offentlig TV, at han ønskede ikke flere tab af menneskeliv. Han var bange for, at der kunne blive et problem. Ikke desto mindre bad han ’dem’ om ’at trække den’. Og han stod der, imens de ’trak den’.

 

”At trække den” er et industri-jargon for nedrivning af bygninger med anvendelse af kontrolleret og præplaceret sprængstof. Og det er præcist, hvad der skete med bygning 7.

 

Chefen for New Yorks brandvæsen sagde i øvrigt om bygning 5 (wtc5) og bygning 6 (wtc6), som begge stod ved foden af de to tårne, at wtc5 og wtc6 var så medtagne, at de måtte ”trækkes”. Og de sprængte også disse bygninger.

 

Hvis bygning 7’s endeligt var resultatet af en kontrolleret sprængstofs-nedrivning, så synes jeg, at der er al mulig grund til at stille spørgsmålet: Var tårnene’s endeligt resultatet af en kontrolleret sprængstofs-nedrivning?

 

Noget, som virkelig optager mig efter at have skrevet om mange sprængstofs-kontrollerede bygningsnedrivninger er, at når de sprænger en bygning ned, er der stadig store mængder af beton-murbrokker alle steder. Og de skal ind og brække alt det i stykker. Men ved World Trade Center var alt pulveriseret. Ikke andet end støv og småstumper allevegne. En enorm kraft var i stand til at pulverisere betonen i disse bygninger. Og det får du ikke bare ved, at bygningerne pludselig kommer ned. Og jeg må henlede opmærksomheden på Hotel Windsor i Madrid i Spanien – som i begyndelsen af 2004 brændte ud af kontrol en hel weekend og blev slukket efter 3-4 dage. Temperaturerne kom op på 1000º F (= 538º C). Bygningen kollapsede aldrig.

 

Så der er seriøse spørgsmål, som der aldrig blev taget stilling til af den håndplukkede 9/11 kommission. Øjenvidneberetninger er blevet tiet ihjel. Og her vil jeg specielt nævne ingeniørerne i nordtårnet og i sydtårnet. De sagde til offentligheden, ar der var multiple eksplosioner i bygningerne og eksplosioner under jorden. Mike Pecoraro var i den 6. kælder-etage, da bygningen rystede. Han og en arbejder tog op til den 3. kælderetage, hvor en maskinforretning var blevet ødelagt. Og dette var FØR bygningen kollapsede.

- Hvis bygning 7’s endeligt var resultatet af en kontrolleret sprængstofs-nedrivning, så synes jeg, at der er al mulig grund til at stille spørgsmålet: Var tårnene’s endeligt resultatet af en kontrolleret sprængstofs-nedrivning?

 

Mediekritiker Jim Marrs

 

Hvad var årsag til ødelæggelsen i World Trade Centers kældre før disse bygninger kollapsede? Ingen har behandlet dette spørgsmål. Og selvfølgelig er der så mange spørgsmål om Pentagon, at det ikke engang er sjovt. Vi er fortalt at en stor Boeing 757 smadrede ind i Pentagon, krøllede sammen og forsvandt inde i Pentagon, hvor den brændte med sådan en intensitet, at intet var tilbage. Jeg interviewede en overlever, April Galop, som sammen med sin datter kravlede ud gennem hullet i vestsiden af Pentagon. Hun ville ikke have været i live i dag, hvis der havde været den form for brand i bygningen. Og det springende punkt her er: Vi ved alle, at efter enhver større flyvemaskineulykke rekonstruerer man flyvemaskinen, man tager hvert et lille stykke af flyet man kan finde og samler så hele flyet på et stativ. Så stiller man spørgsmålet: Hvad skete der med dette fly?

 

Vis mig et foto af den rekonstruerede og samlede Boeing 757 fra Pentagon og jeg vil holde min mund vedrørende spørgsmålet om Pentagon – men det har de ikke vist os og det vil de aldrig.

 

Der er alt for mange spørgsmål og det hele er en kolossal tilsløring og mørklægning. Og hvis vi skal fortsætte med at kalde os selv et frit folk, må vi hellere begynde at kræve nogle sandfærdige svar.

 

 

SE HELE VIDEOEN ØVERST TIL HØJRE, HVOR MEDIEKRITIKER JIM MARRS PÅ 10 MINUTTER GIVER SIN MENING OM DEN OFFICIELLE 9/11 KONSPIRATIONSTEORI.

 

--

 

 

 

KILDE: http://www.youtube.com/watch?v=6H0X-7sDwZE

--

 


911avisen@911avisen.dk